Indskudte sætninger: dræb dem!

webtekster - sæt punktum og skriv korte sætninger
Skriv korte sætninger i tekster til web
27/08/2014
Aktivt og passivt sprog – ultimativ skriveguide til brugen af verber
22/10/2014

Det er lettere at læse sætninger, der indeholder et enkelt budskab og tekster, hvor budskaberne er tilrettelagt i en logisk rækkefølge

 

–          Man kan ikke sige det hele på én gang, sagde en redaktør til mig, da jeg som ganske grøn skrev for JydskeVestkysten.

Han hentydede til mine indskudte sætninger. Af hensyn til tekstens readability (læsbarhed / afkodelighed) bør de undgås så vidt muligt.

–          Jo færre pointer dine sætninger hver for sig indeholder, jo lettere bliver de at læse, sagde han.

Hvad er en indskudt sætning?

Jeg er ikke grammatiknørd. Jeg kender ikke alle officielle skriveregler og vil næppe kunne give eksempler på alle slags indskudte sætninger.

De mest elementære af slagsen opstår dog, når udsagnsled og grundled skilles ad af et mellemliggende udsagnsled og grundled

Direktør Søren Jensen, der har en fortid i McKinsey & Company, kender til Strategic Management Consulting.

Sætningen mellem de to kommaer er en indskudt sætning. Den kan undværes uden, at sætningen som sådan går i stykker, dvs. det er en led- eller bi-sætning i forhold til hovedsætningen. Den skiller hovedsætnings grund- og udsagnsled (Direktør Søren Jensen & kender) fra hinanden ved at indføre et mellemliggende udsagnsled og grundled (har & der). Sådan kender man typisk en indskudt sætning.

De kan også komme i andre former. Læs mere under overskriften 1.3 Ved indskud, udråb og andre selvstændige sætningsdele, der kan udelades (‘parenteskomma’), hvor Per Salling forklarer dem i relation til kommatering på sin fremragende blog, Omatskrive.dk.

Hvad er problemet ved indskudte sætninger?

Det er lettere at læse og forstå en sætning, der indeholder et enkelt budskab.

Indskudte sætninger blander flere pointer ind i samme sætning. Pludselig skal læseren dechifrere flere budskaber på en gang – tænke tilbage på noget, der allerede er skrevet eller vente på, at noget bliver forklaret længere nede.

Det kræver hjernekapacitet. Den har læseren ingen af.

Dvs. typisk hár vedkommende, men man gider ikke bruge den på komplicerede sætninger, der kunne være skrevet mere enkelt, hvis da bare forfatteren havde forstand på sit emne og / eller kunne forklare sig.

Læserens opmærksomhed er minimal på nettet. Hvis du misbruger bare et støvkorn af den, klikker han eller hun væk fra dit website. Læser forventer kvalitet på nettet. Man gider ikke tænke for forfatteren, men har nok i at tænke for sig selv.

Så gør det let for læseren og det kan være, du får vedkommendes opmærksomhed. Giv læseren de bedste betingelser for både at læse og forstå dig – og for at ville læse mere fra din hånd.

Eks.

Indskudte sætninger kan være svære at komme af med – men det kan lade sig gøre, hvis du disponerer korrekt.

I Microsoft, hvor jeg i 9 år arbejdede med agil projektledelse, blev jeg fortrolig med både fordele og ulemper.

Vs,

I 9 år arbejdede jeg med agil projektledelse hos Microsoft. Her blev jeg fortrolig med både fordele og ulemper.

Eks.

Manden af stål, Superman, som de kaldte ham, der kom fra planeten Krypton og fik sine kræfter fra solen, stod nu foran General Zorg fra samme planet parat til det endelige opgør.

Vs.

De kaldte ham Manden af Stål, Superman. Han kom fra planeten Krypton og fik sine kræfter fra solen. General Zorg kom fra samme planet. Nu stod de parat til det endelige opgør.

Alle passager er mig bekendt sprogligt korrekte. Døm selv, hvilke der er mest potente og lettest tilgængelige for dig som læser.

Selv vælger jeg til enhver tid at levere den uden indskudte sætninger. Konstruktionen gør, at læseren ikke behøver at stoppe op og genlæse passagen for at hitte rede i helheden.

Skriv gerne nedenfor, hvis du har tanker om indlægget!

Af Torben Slot Dabelsteen
Af Torben Slot Dabelsteen
Torben er journalist & cand. mag. i filosofi & etnologi. Til dagligt arbejder han som tekstforfatter med produktion af indhold til nettet. Desuden specialiserer han sig i SEO, PR & Content Marketing.

2 Comments

  1. Niels siger:

    Jeg er meget uenig.

    Jeg har aldrig haft problemer med at begribe meningen i en velforfattet indskudt sætning. Det handler om, at forfatteren – hvilket du også er inde på – disponerer fornuftigt, når det kommer til sætningsstruktur.

    Det, der ofte kan være voldsomt ødelæggende for en sætning, er, at kommaerne er sat af en blind mongol. Det ødelægger læserytmen, og jeg synes, at fejlkommatering er værre end at bruge en indskudt sætning mere snarere end en mindre.

    Et andet problem er også folks generelle læsefærdigheder. Hvis de afspejles i folks skrivefærdigheder, så er der ikke håb for meget andet end pixiebogsformatet i fremtiden.

    • Hej Niels
      Tak for kommentaren og undskyld, at jeg var så lang tid om at publicere den. Jeg så den og så kom jeg fra den igen. Sorry!
      Jeg er enig med dig så langt, at indskudte sætninger ikke bør afskaffes i alle formater. På print går de udmærket. Her læser vi på en anden måde end på nettet, hvor vi har meget større tendens til at scanne fremfor egentlig at læse teksten.
      Hvor ville vi også være, hvis vi fx ikke tillod en forfatter som Nabokov, der skrev romanen ‘Lolita’ at bruge indskudte sætninger. Nabokov bruger dem hele tiden og skriver generelt meget lange sætninger, hvor tanker og observationer kringler sig ud og ind mellem hinanden. Men … For det første er Nabokov en mester i sproget, en genial observatør og en stor tænker / kommentator. For det andet giver hans sætninger mening ift formatet. Det er formatet (romanen på print), der gør, at han slipper af sted med sine sætninger. Han ville simpelthen ikke være blevet læst, hvis han havde publiceret ‘Lolita’ som en serie af webtekster på en hjemmeside. Eller hvad tror du?
      Vh.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *