Du har sikkert en masse opgaver i dit job eller fritid, som du kunne udføre meget bedre, hvis du viste, hvordan du brugte computerprogrammet, som professionelle bruger, når de løser opgaven.

Det er meget let og sådan gør du!

Måske sysler du med webdesign. Her ville Adope Dreamweaver kunne hjælpe dig. Photoshop, Illustrator og Indesign ville kunne hjælpe dig med den og andre grafiske designopgaver.

Ok – det er musik eller film, du laver!

Her vil Cubase og Adope Premiere hjælpe dig.

Excel fra Officepakken er skride godt, når du skal lægge et budget, men hvordan er det lige du kommer i gang med at bruge de forskellige programmer?

Video gør instruktionen meget lettere at følge

Jo, når du har købt programmet og åbnet det, virker brugerfladen fuldstændig uoverskuelig, men fortvivl ikke. Gør Youtube til din bedste ven og du vil komme godt i gang med alle programmer, du skal bruge i løbet af no time at all.

Når du sidder med Indesign for første gang og du fx ikke kan finde ud af noget så banalt som at kreere et nyt dokument, der passer til produktionen, du vil lave – er programmets hjælpefunktion fuldstændig håbløs.
Det gælder især for ældre versioner. Det er en opgave i sig selv at lære at bruge funktionen.

Det meste af den hjælp du får via funktionen, er trin for trin-vejledninger på skrift, som er meget svære at følge simpelthen, fordi det tager utrolig lang tid at forstå instruktionen, når du skal læse dig til den.

Manualer er bare meget lettere at forstå, når du følger dem på video.

Youtybe bliver din go-to guy

Hvis du frem for at spilde tid på ringe hjælpefunktioner, klikker dig ind på Youtube, skal du blot bruge de rette søgeord før, du finder meget overskuelige vejledninger, som brugere derude har offentliggjort.

I det konkrete eksempel kan du søge på ’Indesign CS5 tutorial setup new dokument’ og der kommer en række instruktions-videoer op, der på 2-10 minutter forklarer dig, hvordan du gør.

Video nummer to under søgningen viser dig alt, du behøver at vide som nybegynder. Tjek den nedenfor:

Det kommer hen ad vejen

Det sværeste ved at bruge Youtube til at lære nye computerprogrammer er at finde de rette ord at søge på.

Hvis du vil bøje tekst om et billede i Indesign hedder funktionen egentlig ’text wrap’.

Det er ikke ligefrem indlysende – men heldigvis kommer der også resultater frem, hvis du søger på ’bend text around picture’. Du skal bare lige huske og skrive ’Indesign (navn på programmet) CS5 (version af programmet) tutorial (vedledning) og så funktionen, du vil søge efter.

Således bliver din søgeterm ’Indesign CS5 tutorial bend text around picture’. Prøv og klik på linket og se, hvad der kommer op.

Det kan sagtens koste lidt tid, før du får helt styr på hvilke søgninger, der løser problemet, du arbejder med i øjeblikket – men som du knuser problem for problem via Youtube, bliver du mere og mere skarp på, hvad tingene hedder og hvad du skal søge på. Du bliver bedre og bedre til at bruge programmet og du kommer tættere og tættere på en færdig produktion, der holder.

Learning by doing

Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt ikke giver meget for Photoshop-kurser eller kurser i brug af computer-programmer overhovedet. Jeg har taget flere af dem, men har aldrig lært noget særligt. Det skyldes som oftest, at vi ikke har arbejdet på egne projekter i undervisningen.

Jeg lærer, når jeg selv kæmper med opgaven og får input til løsning trin for trin undervejs.

Kurser i de komplicerede Adope-programmer har jeg altid syntes var alt for generelle. Når der så går en måned fra kurset og til, at jeg skal bruge kundskaberne, jeg har lært, har jeg som oftest glemt dem igen og må starter på en frisk.

Med Youtube – min bedste ven, når det kommer til it-learning by doing – har jeg altid hjælpen lige ved hånden.

Brug de fremragende tutorials, der ligger på Youtube og skriv gerne, hvis du står overfor et problem, du ikke kan finde hjælp til. Det kan være, jeg kan hjælpe dig til de rigtige søgeord.

Du må også gerne lægge en kommentar med ris, ros, eksempler på problemknusning eller andet, hvis du kan bruge mit indlæg.

STORYTELLING: Så du 21Søndag på DR1 d. 4.12?

I så fald var du vidne til et rystende ulødigt indslag om plejebarnet Emma fra Hjørring Kommune.

DR1 underbygger ganske fint, at der er sket fejl i Emmas anbringelse, men det er ikke historiens humle.

-     Det handler om mishandling og total omsorgssvigt af børn! starter Kim Bildsøe.

-     Det er i dag kommunerne, der har ansvar for de omsorgssvigtede børn, men i en undersøgelse har den sociale ankestyrelse vist, at i 8 ud af 10 sager, ja, da laver kommunerne fejl!

-     Vi sætter i aften fokus på én af de sager for at undersøge, hvad der egentlig går galt og hvordan børnene ofte ender som tabere! siger Kim Bildsøe.

Hvad tror du indslaget handler om ud fra denne præsentation?

Se indslaget her: http://www.dr.dk/dr1/soendag#/24772/27:34

[Update d. 4.1.2012: Det viser sig faktisk, at 21Søndag har fjernet indslaget fra sin hjemmeside. Hvis du kigger her mangler indslaget fra d. 4.12.)

Humlen er tilsvining

Nej, det er ikke forsøget på at vise, hvad der går galt for kommunerne. Indslaget er forsøg på at tilsvine en helt bestemt kommune, et helt bestemt værested for at underholde dig en søndag aften.

Som sagt er der sket fejl i anbringelsen af Emma. Tilsyneladende skulle hun aldrig være taget fra sin plejefamilie gennem 10 år og genanbragt hos sin mor. Carsten, som var hendes plejefar, skulle aldrig have sagt til Ekstrabladet

-          Jeg slår ham ihjel!

… da han mistede sin datter i en tragisk trafikulykke til nogle unge mænd, der kørte ræs.

Kommunen skulle aldrig have anbragt Emma et andet sted end hos Carsten med den begrundelse, at ’Carstens udtalelser ikke var forenelig med rollen som plejefamilie’.

… Men det er heller ikke historiens humle.

Historiens humle er udtalelser fra Emmas nuværende værge, Peter Bach, leder af værestedet Skovhuset. Det er dem, der sætter sindene i kog.

Psykologer puster til ilden

I al hemmelighed har pigen båndoptaget sin værge.

Værgen, Peter Bach, der ikke er pædagog, psykolog eller sagsbehandler, sammenligner opdragelse med afretning af en hund.

DR1 får så eksperter til at vurdere båndoptagelsen, fx psykolog og socialpædagog Inger Thormann.

-          Det er utroligt, som det finder sted. Jeg finder ikke ord for det! siger hun.

Ud fra båndoptagelserne slutter Inger Thormann.

-          Jeg synes, det er MEGET alvorligt. Der må jo være en kommune, som ikke ved, hvad de får for pengene. Jeg vil sige – det er et direkte skadeligt miljø at være i. For at sige det helt enkelt er det en fejlplacering af hende (Emma). Hun kan ikke være tjent med det og hun skal have tilbudt noget andet.

Sådan hænger de to eksperter i lyset af Kim Bildsøes prolog samstemmigt værgen ud som børnemishandler – Peter Bach, som ellers gør sit bedste for at tale roligt og afmålt i situationen, pigen optager.

DR1 og eksperternes dom

Jeg er glad for, at Inger Thormann ikke kom fordi i mit barndomshjem. Mig ville hun givetvis også have placeret ude for hjemmet. Hvis hun kan udtale sig så definitivt på den baggrund, synes jeg DR1 gør bedst i at kigge nærmere på hendes håndtering af sine ansvarsområder.

Det her er fuldstændig ude af proportioner!

Indslaget virker selvfølgelig helt forfærdeligt i lyset af Brønderslev-sagerne, Tøndersagen og senest Operation X’s afsløringer i programmerne ‘De Sociale Købmænd’ – men hold da kæft, hvor er det søgt konflikt og sensations-journalistik af allerværste skuffe.

Mest af alt er det konteksten, der skaber skandalen. 21Søndag ville sandsynligvis aldrig have bragt historien, hvis ikke Operations X og diverse sager om mishandling og omsorgssvigt i forvejen havde sat kommuner og væresteder i miskredit.

Pinligt DR1!

Det er givetvis meget forkert og upædagogisk, som kommunen tvinger Emma til at tage afsked med sin gamle plejefamilie, men igen, det er ikke humlen i historien!

Humlen er Peter Bachs udtalelser om hunden. Det er dem, der giver historien pondus og sving.

Det kan sagtens være, at Peter Bach er en brutal og grusom mand, men det kan du altså ikke vide noget på baggrund af lydoptagelserne, 21Søndag bringer.

Fakta-grundlaget er nærmest ikke-eksisterende. Indslaget hviler udelukkende på kilder, der hver for sig ’synes, hvad de synes’. Psykologerne synes ud fra det, de hører på båndet. Der fortælles intet om konteksten. Der er ingen vidner. Pigen selv bliver ikke interviewet. Kun de tidligere plejeforældre, hvor Carsten sidder og græder, får taletid. Der præsenteres i det hele tage kun den ene side af sagen, nemlig DR1’s side, som sammensættes af forskellige fragmenter, hentet ind til anledningen.

Hvad med hade-objektet?

Konklusionen bliver dermed helt og aldeles noget DR1 ’mener’ og prøver at pushe til dig i bedste sendetid – og det på Peter Bachs bekostning.

-          Stakkels værge, hvis altså ikke kan har gjort andet end at tale over sig, hvad der sgu også er sket for min egen far.

Jeg tror faktisk, at jeg – ligesom fx Kim Bildsøe – kunne præsentere værre båndoptagelser af vores egne fædre, når de, som Peter Bach, var trængt op i en krog.

Det er pinligt DR1. Værgen præsenteres med billede og navn. Gad vide, hvad folk tænker om ham efter jeres indslag?

Ok – hvad så med de 8 ud af 10 kommuner, der laver fejl?

Så er det noget helt andet med den måde som fx Operation X dokumenterer, hvordan værestedet ‘Plantagen’ slår plat på udsatte mennesker i ’De Sociale Købmænd’.

Hvordan er det i øvrigt, at 21Søndags historie forklarer, hvad der går galt i kommunerne, når 8 ud af 10 sager fejlbehandles?

Jeg håber også andre kan se, hvordan vores Public Service kanal no. 1. i det her tilfælde forsøger at slå plat på folk for at fylde sendetiden med sindsoprivende underholdning.

… Og der er ingen her der mener, at børneopdragelse og hundeafretning er det samme.

Følgende stiller spørgsmål til en kendt bloggers betragtninger om behavioral targeting og retargeting.

Da jeg først publicerede indlægget, nævnte jeg personen ved navn og linkede til de tre indlæg, der behandlede sagen på hans blogs. Efterfølgende har han åbenbart fortrudt sine skriverier. Mine henvisninger 404′ede og hans indlæg var ikke længere til at finde.

Jeg har imidlertid brugt en del tid på at forstå hans tanker. Da tankerækken fortæller en god historie, som også kan læses uden personlige referencer og da mit oprindelige indlæg (og selvfølgelig også hans) stiller skarpt på relevante aspekter af behavoiral targeting og datasikkerhed – har jeg valgt at beholde det på Storyhunter. Med respekt for, at han tilsyneladende ikke ønsker at blive taget til indtægt for hypotesen, har jeg slettet de personlige referencer og gengivet bloggeren som anonym.

Nuvel…

Bloggerens indlæg er skrevet i en fart fra den 13.-14. oktober. I alle indlæg fremgår det, at et teleselskab har spurgt om lov til at købe adgang til hans Google Analytisk-konto. Hans blogs har ’et par hundred tusind månedlige unikke besøgende’.

-          Manden har fat i folk, tænker teleselskabet.

Det skal bruge adgangen til re-targeting af hans publikum – dvs. til at annoncere for hans læsere rundt på Nettet. Det lader sig gøre ved at placere en cookie i din browser, når du besøger hans blogs. Cookieen aktiverer teleselskabets annoncer rundt på Nettet, hvor du ellers kommer og hvor det har affiliate-aftaler. Det kan fx være Ekstrabladet eller BT.dk.

I indlæggene på hans blogs og på Facebook, overvejer han de etiske, juridiske og forretningsmæssige aspekter af re-targeting, som den jeg nævner – og af behavioural targeting i det hele taget.

Jeg skal forsøge at opsummere pointerne og slutte af med lidt stof til både din og hans eftertanke.

Google bruger behavioral targeting til at kontrollere, hvad vi tænker

Behavioral targeting kigger på din Internet-historik. I forhold til bannerreklamer kan et website placere en cookie i din browser (‘Pixel Dropping’). Når du besøger andre sites, som førstnævnte har aftaler med, viser de websites bannere. Det er en fordel for Websitet. Det ved jo i forvejen, at du er interesseret. Det viste du, da du i sin tid besøgte det og det lagde en cookie i din browser.

Via cookies kan annoncører re-target dig og udsætte dig for en meget mere kontrolleret og massiv strøm af reklamer og således påvirke dine køb.

Det sidste nye skulle så være, at Google tillader handel med re-targeting. Hvis jeg som teleselskab, kan se, at du som blogger, har fat i et segment, jeg kan bruge – kan jeg købe adgang til segmentet. Jeg kan betale dig for, at du lægger en cookie i dine brugeres browser. Cookie aktiverer mine reklamer rundt på Nettet, hvor dine brugere kommer.

De etiske aspekter vækker diskussion.

Må man det? Er der ikke et eller andet galt med det et eller andet sted? Jeg giver i hvert fald ikke tilladelse til, at et website må lægge cookies i min browser. Jeg kan selvfølgelig bare slette den eller indstille browseren, så jeg ikke længere får dem, men alligevel…

Den kendte blogger giver ikke meget for diskussionen.

Den er en sidebemærkning i forhold til det virkelige issue – måske endda en afledningsmanøvre. Den virkelige diskussion handler om, hvordan fx en af verdens største Internetbutikker – Google – konsekvent og uden at spørge os fra gang til gang kortlægger vores brugeradfærd.

Det sker gennem Google Analytics, som Google stiller gratis til rådighed og som så godt som alle hjemmesider bruger til info om deres besøgende. Når hjemmesiden får adgang til data om brugeradfærd, gør Google selvfølgelig også.

Google videregiver data til Adwords-annoncører, men hvad værre er – Google bruger adfærden til at kontrollere informationen, vi finder frem til i vores søgninger. Når Google iagttager, at du har den og den Internet-historik, giver den de og de sponsorerede, men også organiske links, som resultat af dine søgninger.

… Og den stopper ikke her.

Google kontrollerer sågar producenterne af indhold til Nettet. Det sker ved i en art ’symbiotisk forhold’ til producenterne.

Indholdsproducenterne retter sig efter Google. Det må de nødvendigvis. Kun sådan bliver indholdet vist i søgemaskinen og kun sådan rammer producenterne deres målgrupper.

Google og USA hjernevasker os

Den, der kontrollerer tilgængelig information, kontrollerer, hvad vi tænker. Det er elementær diktatorer-psykologi.

Påstanden er, at Google ikke kun via Analytics afdækker og sælger indsigt i vores adfærdsmønstre – ikke kun ødelægger enhver fornuftig path to conversion-analyse ved at lukke op handel med segment. Google påvirker selve måden, vi tænker på. Google påvirker vores bevidsthed og de valg, vi træffer ved at styre både adgangen til information og produktionen af samme.

Det lyder selvfølgelig vildt, at Google serverer upartisk information ud fra søgeord, kliks og sider, du allerede har set på Internettet. Men – det er i hvert fald rigtigt, at jeg ikke nødvendigvis får samme søgeresultater, som du, kære læser, selvom vi bruger samme søgeord i hver vores browser? Det kan selvfølgelig skyldes, at vi fx søger fra forskellige steder i landet, men rygtet siger også, at det afhænger af om vi op til søgningen har forskellig søge-historik.

Men hvordan er det lige, at Google udvælger resultatet af vores søgninger ud fra søge-historikken?

Det ved ingen. Kun Google kender Googles algoritme.

Skræk-scenariet er, at Google sælger sin information til organisationer med ressourcer til at sætte sig på hele informations-territorier. Institutionen USA har fx ’udvidet adgang’ til info, der lagres på amerikanske servere.

De fleste Google-servere står i USA.

Den kendte blogger henviser til ’The Patriot Act i forhold til cloudløsninger og Persondataloven – Om hvorfor Odense Kommune ikke må anvende Google Apps for Datatilsynet’.

… Men hvad nu hvis Google i samarbejde med USA serverer den information til resten af verden, begge parter er mest interesseret i, at vi får?

Hvad nu, hvis Google og den amerikanske efterretningstjeneste samarbejder om at få os til at producere propaganda, der tjener deres interesser?

Genialt – right?

Criminally Insane!!!

Enhedslisten deler adfærdsoplysninger med USA

Det sjove er selvfølgelig, hvordan alle virksomheder, organisationer, institutioner lige med undtagelse af bankerne uden videre deler oplysninger med Google og dermed måske den amerikanske stat?

De gør de selvfølgelig for at få gratis oplysninger om brugeradfærd på deres hjemmesider, men hvordan er det nu, den går:

-          If it’s free, you’re paying for it!

Hvordan tør Enhedslisten? Hvordan tør Hizb-ut-tahrir.dk?

-          Vel kun fordi, de ikke er opmærksomme på problemet – og det er vel sådan Google vil have det, ræsonnerer den kendte blogger.

Det er også bemærkelsesværdigt, hvordan ’9 ud af 10 i Danmark, der arbejder professionelt med webanalyse er 1) Uddannet af Google, og 2) Arbejder med Google-teknologi, der gi’r adgang til viden om brugeradfærd på stort set alle danske virksomheders og organisationers hjemmesider.’ – dvs. Google står også for den eksplicitte uddannelse i, hvordan folk, bruger Analytics, Adwords, skriver og optimerer, så indlæg dukker op i Googles søgemaskine.

-          Meget, meget betænkeligt!

Den kendte blogger har en del andre eksempler på skummel behavioral targeting og re-tageting.

Det er sindssygt underholdende at læse (eller var underholdende dengang, hans indlæg var synlige!).

Igen og igen påpeger han dog, at der ikke er noget i vejen med re-targeting som teknologi – kun måden den bruges eller kunne bruges på.

Kendt blogger rundt på gulvet

-          Hvis jeg virker lidt mindre rationel end vanligt, så er det, fordi jeg kognitivt har det som et medlem, der har netop forladt Scientology, skriver den kendte blogger.

Hvis jeg ellers gengiver ham rigtigt – og det er ikke helt let, fordi tankerne er meget nye også for ham selv – forstår du formentlig også, hvad der får en fattet mand rundt på gulvet. Jeg synes, det er godt tænkt. Jeg kan også sætte mig ind hans oplevelse.

-          … Jeg har regnet den ud … den er OND!

Lad mig alligevel komme med et par spørgsmål, som kan være med til at raffinere teorien.

Hvad er en konspirationsteori?

Først bør du have dette in mente:

Professor i pædagogik, læring og filosofi, Kasper Lippert-Rasmussen fra Århus universitet har studeret de argumentatoriske brister ved konspirationsteorier.

Han opstiller to kriterier for den dårlige af slagsen.

1. De accepterer præmisser for deres teori, som de aldrig ville acceptere, hvis sagen gik dem imod
2. De bruger åbenlyst usandsynlige hjælpehypoteser, alene fordi de støtter konspirationsteorien

Du må selv, kære læser, vurdere om den kendte bloggers teori, er den ene eller den anden slags. Lippert-Rasmussen beder dig huske, at også Watergate-skandalen startede som konspirationsteori.

Det mulige er ikke nødvendigvis det sandsynlige

Det er klart, at Google nødvendigvis influerer indholdsproducenterne, når søgemaskinen via en algoritme lader indhold figurere højt eller lavt på resultatsiderne.

Det giver sig selv, at når indeksering foretages af en maskine, vil indhold, der opfylder bestemte målbare kriterier have større chance for en topplacering. Det vil man spekulere i og indrette indlæg efter, hvad enten Google vil det eller ej.

Det er også klart, at Google i samarbejde med USA vil kunne øve semantisk og politisk manipulation, hvis de ønskede det – men kunne de gøre det uden, at nogen opdagede det? Ville de turde?

Findes der eksempler på, at politisk ukorrekte og uamerikanske sider rangerer lavere end deres modstykke.

Når vi ikke har adgang til Googles algoritme, er det selvfølgelig næsten umuligt at give eksempler. Det er ekstra brænde på konspirationsbålet.

En principiel forklaring på, hvordan Google kan manipulere sit indeks uden, at nogen går hen og opdager det, er dog altid mulig og skal være tilstede, før teorien bliver bare nogenlunde troværdig.

Som det ser ud i øjeblikket kan radikale muslimske hjemmesider gennem samme optimeringsprocesser rangere ligeså højt, som sider af og om det ægte Amerika?

Har du hørt noget andet?

At Google uddanner webanalytikere i at bruge deres platform – betyder heller ikke nødvendigvis hjernevask.

Hvordan foregår hjernevasken konkret?

Det kan vi sige, når vi taler om Scientology, men her står det hen i det uvisse.

At Google har så godt som monopol på software, vi bruger til analyse af brugernes adfærd, betyder heller ikke nødvendigvis manipulation.

Med hensyn til handel med targeting-segmenter, står det heller ikke helt klart i den kendte bloggers indlæg, at det ikke er Google, der sælger dem bag vores rygge.

Jeg kan ikke købe data om Restaurant Nonas hjemmeside af Google bag Redzipis ryg. Det drejer sig om interne aftaler. Begge parter her ret til at sige ’nej’.

De data, jeg kan købe, eller som jeg får ganske gratis af Google, kan jeg hente via Google Adwords Keyword tool. Her kan jeg taste url’en ind til sider på Nomas hjemmeside. Jeg kan se, hvilke nøgleord, siden bruger. Jeg kan se, hvor mange månedlige besøgende de forskellige nøgleord har, men intet konkret om trafik eller adfærd på Noma.dk.

Jf. det Google giver os, er der immervæk et godt stykke vej til at få fat i selve segmentet.

Indlæg sætter relevant fokus på datasikkerhed

Jeg har valgt at blogge om den kendte bloggers indlæg, fordi jeg synes, han har en god historie.

-          Respekt! Han er ved at undfange sin egen konspirations-teori. Det tager jeg hatten af for!

Men det er ikke kun det. Hans indlæg sætter fokus på nogle meget oversete datasikkerheds-problematikker.

-          Ville du lade nogen opsamle informationer omkring, hvad du laver i din stue?

Hvorfor bruger bankerne fx ikke Analytics? Er det for at være på den sikre side? Har de bestemte grunde?

Der har været meget fokus på høst af person-oplysninger i forbindelse med Facebook – hvorfor kigger ingen på Google?

Det er relevante spørgsmål også andre end bankerne kunne have gavn af at få besvaret. Det er fokus på datasikkerhed, der for mig at se er de væsentligste indspark. De mere konspirationsteoretiske aspekter er dog meget lækkert krydderi.

Hvad så med salg af dit segment?

Udgangspunktet – det, der tilsyneladende satte den kendte bloggers tanker i gang, var tilbuddet fra et teleselskab, som ville købe adgang til Pixel Dropping på hans sites, der har ’et par hundred tusind unikke besøg om måneden’.

Det bliver interessant (for mig) at se om der i umiddelbar fremtid hele tiden dukker reklamer op for mobiltelefoner med x-abonnement, hvor jeg kommer på Nettet – vel og mærke efter, jeg har besøgt den kendte bloggers sites.

Når den kendte blogger piller sine indlæg ned, tyder det på, at han ikke længere tror, der er tale om konspiration.

Eller også er han blevet en DEL af konspirationen !!

Hvad mener du om teorien? Har han ret? Kan der på een eller anden måde tages højde for mine indvendinger? Findes der andre?

Ved du i øvrigt noget om, hvorfor bankerne ikke bruger Google Analytics?

Kommenter gerne på indlægget.

TUTORIAL: Tegn på engagement kan befordre mere engagement, hvis de præsenteres hensigtsmæssigt på din hjemmeside. Forstå, hvad du bør tage højde for, når du tilpasser dit site med sociale beviser, der vidner om dialogen, du skaber rundt på Nettet

Count boxes med tal som disse er sociale beviser, du ikke behøver at fjerne fra dit site

Du kender det – og det gælder også på Nettet

-    Du er mere tilbøjelig til at engagere dig i ting, når folk, du kender, allerede er med på vognen – i det hele taget, når du finder tegn på, at engagement i sagen er populært!

Tegnene på, at folk engagerer sig findes i antal kommentarer til dine blogindlæg – i antal fans, followers og forbindelser, du har på Facebook og andre nye medier.

De findes i antal besøgende på din hjemmeside, RSS-tilmeldinger, tilmeldinger til nyhedsbreve, solgte produkter … find selv på flere.

Tegnene kategoriserer jeg under sociale beviser.

Jeg vil gennemgå, hvordan beviserne manifesterer sig på din hjemmeside, når du ’gør det rigtigt’.

Når du gør det ’rigtigt’

Spørgsmålet er, hvordan du fremlægger engagement i dit brand til maksimal effekt på modtageren?

Når du ’gør det rigtigt’ vil nye besøgende være mere tilbøjelige til at følge trop alene fordi, de ser, at venner gør eller at dit brand er hipt.

Det betyder flere signup’s til nyhedsbreve, flere fans, flere RSS-abonnenter, mere salg og så videre.

Tricket er simpelt.

Du bør fremhæve data, der viser, hvor succesfuld du er og fjerne tegn, der tyder på det modsatte.

Fremhæv det positive og fjern det negative bevis

Hvis du har godt gang i dialogen på din blog – hvis dine indlæg genererer mange kommentarer – så vis antallet ude på forsiden under uddrag af dine indlæg.

Har du 14.000 fans på din Facebook Page – få en widget på hjemmesiden, der viser det for besøgende.

Hvis du har rigtig mange tilmeldinger til nyhedsbreve og folk faktisk læser dem, kan du overveje at skrive i din signup form

-    Vores nyhedsbrev åbnes af over 20.000 modtagere hver eneste uge. Få vigtige updates om …

Du kan vise, hvor mange, der abonnerer på dit RSS feed og hvor mange der til dato har købt dit produkt.

Mulighederne er mange, men der bør være mening i galskaben før, du benytter dig af dem.

Lad volumen afgøre synlighed

Du har just startet en virksomhedsblog.

Du har endnu ikke skaffet trafik nok eller fundet formlen på indlæg, der skaber dialog. Det er en dårlig ide at fremhæve antallet af kommentarer under uddrag af artiklen på forsiden.

-    0 kommentarer, 1 kommentar, 0 kommentarer etc., behøver ikke være det første besøgende får øje på under overskrifterne på dine indlæg.

Gem dem og lad overskrifter, billeder og dit fede design lokke brugerne i stedet.

Pointen er, at du skal have en vis volumen før, det giver mening at fremhæve det sociale bevis.

Spam-kommentarer: Nej … Nej!!!

En naturlig fristelse for at kompensere for mangel på respons er at publicere engelske spam-kommentarer, selvom din blog taler dansk.

Det er en fælde – fald ikke i!

Da jeg startede Storyhunter, var jeg naiv nok til at tro, at udenlandske besøgende brugte Google Translate til at læse mine indlæg. Jeg blev mistænksom, da der tikkede flere og flere kommentarer ind på engelsk, der var meget generelle og ikke forholdt sig til pointerne i mine indlæg – men jeg fjernede dem ikke før Johnny Krogsgård – hvis blog, SEOcoach, jeg hermed anbefaler – postede et indlæg, hvor han viste ’sjove’ spam-kommentarer, som han fik ind på sin blog. Da faldt lissom ti-øren!

Engelske kommentarer kan vække en vis beundring blandt ukyndige. Publicer dem ikke. Du viser dig som en total amatør for folk, der bare har lidt erfaring med at køre en blog.

En dansk blog med engelske kommentarer er et klart tegn på, at link-builders har udnyttet dig til at få backlinks, der fremmer deres placering i søgemaskinerne.

Taget i betragtning, at folk, der blogger, også er dem, som oftest kommenterer, gælder det om at virke professionel.

Bloker for spam – i det mindste den, der kommer i engelske gloser. Det er en fælde – fald ikke i!

Count boxes på blogindlæg

Du har sandsynligvis set blogindlæg, der har Twitter- og Facebook-knapper på med count box – en lille boks, der angiver antallet af brugere, der har delt dit indlæg på respektive medier (se eksempel i billedet ovenfor).

Du kan fint bruge dem, hvis dine læsere gør – men hvis der står ’o venner synes godt om dit indlæg’ og ’0 tweets af dette indlæg’ over det meste af bloggen, bør du skjule det.

Count boxes pynter i forvejen ikke på dit website.

Deres formål er at vise, hvor populært indlægget er. Hvis ikke det er populært, så vælg en indstilling, som IKKE viser, hvor mange der har delt. Du kan altid skifte indstilling igen, når bloggen bliver mere populær.

Sociale widgets og bevis

Der er heller ingen grund til at have en Facebook fan-widget på, hvis du kun har 25 fans.

Pointen med widget er at vise, hvor populær, du er på Facebook.

Hvis ikke du er populær, men stadig ønsker at vise, at du er til stede, behøver du ikke udstille dig som begynder. Der findes der andre måder.

Gennemsigtigheden har sine grænser

Sociale medier handler om åben- og gennemsigtighed, men altid inden for grænser.

Hvis ikke beviset er entydigt positivt, beundringsværdigt – så gem det indtil, du har rettet op på tingene.

Få det frem så snart, det er gjort!

PS.

Tager jeg fejl? Har jeg glemt eller overset noget?

Jeg publicerer gerne ris, kritik eller ros til indlægget i kommentarfeltet nedenfor. Tøv ikke med at give din mening til kende!

SOCIAL MEDIE PR: Hvis du kender de tricks, jeg nævner nedenfor, kan du meget hurtigt og meget let skaffe mange tusind nye besøgende, målrettede leads og salg via det professionelle netværk LinkedIn

Efter to års intens udforskning har LinkedIn-ekspert Lewis Howes knækket koden.

I indlægget skal jeg opsummere hans hovedpointer og ellers henvise til replay af webinaret, How to Generate More Traffic, Leads, and Sales with LinkedIn, hvor han selv fremlægger sine pointer.

På en time og 38 minutter lærer du, hvordan du

1. optimerer din profil til linkedIn’s søgemaskine
2. skaber trafik via LinkedIn – det vil sige, når ud til et ufatteligt antal målrettede brugere gennem posting i LinkedIn-grupper

Med i købet får du diverse tips og tricks til brug af LinkedIn samt info om, hvorfor mediet absolut bør tages seriøst som platform for online markedsføring.

Optimer din profil til LinkedIn’s søgemaskine

Det er ufatteligt let at optimere din LinkedIn-profil, så du kommer til at ligge øverst under søgeresultaterne på netop dine nøgleord.

Du SEO’er din LinkedIn-profil gennem teksterne, du skriver

1. i din Professional “Headline” – feltet findes, hvor du skriver dit navn.
2. under current position
3. past position
4. i dit summery
5. i feltet, hvor du skriver dine specialties

De vigtigste felter er de første tre. Jeg har fulgt Howes’ råd på alle fem. Fra kun at dukke op som nr. 2 på søgeordet ’storytelling’, ligger jeg nu nr. 1 på ordene ’social medie marketing’ – nr. 2 på ’sociale medier’ – nr 1 på ’storytelling’ og ’storytelling virksomheder’ og så videre og så videre på trods af, at min profil er skrevet på engelsk.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor længe det varer nu tricket afsløres for (forhåbentlig) en hel masse SM-nørder.

Faktum er, at det har taget mig en formiddag at SEO’e min profil. Det er ingenting taget i betragtning, at LinkedIn er verdens største online business netværk og burde være den mest eftertragtede professionelle søgemaskine – mere om det nedenfor.

Muligheden for at optimere din LinkedIn-profil er webinarets Key TakeAway #1.

Bemærk, at resultaterne af din LinkedIn-SEO viser sig med det samme. I Google må du som bekendt vente i op til tre uger før, du ved om, lignende anstrengelser bærer frugt.

Brug grupper og skab massiv trafik

Har du nogensinde lagt mærke til det lille share-link, der dukker op under din LinkedIn-post efter, at du har postet dit link?

Jeg har ikke – muligvis fordi linket virker kontra-intuitivt:

-          Jeg har jo allerede postet, så hvad er der mere at dele!?

Efter eget udsagn har Lewis Howes prøvet alle links på LinkedIn-platformen. Han har simpelthen studeret dem én for én for at se, hvor de fører hen og få større indsigt i, hvordan du kan bruge platformen.

Bag netop det lille share-link gemmer sig kæmpestore muligheder for at få dit indhold ud til en målrettet gruppe af professionelle.

Sådan deler du dit indhold med alle dine LinkedIn-grupper på engang

Først skal du være medlem af så mange grupper, du kan og det vil sige max 50.

Det skal være grupper, hvis medlemmer interesserer sig for produktet eller ydelsen, du tilbyder.

Jeg er storyteller og social medie-mand og er medlem af omkring 25 forskellige danske og udenlandske grupper, hvor de to emner tæller blandt medlemmernes interesser.

I fremtiden vil jeg søge om medlemskab af grupper indenfor detailhandel, rejsebranchen og andre brancher, der har eller kunne få noget ud af storytelling og sociale medier. De vil også kunne bruge de links, jeg poster til min blog eller mine ydelser og jeg vil få noget ud af at vække opmærksomhed i deres rækker.

Forklaringen på hvorfor, finder du, når du ser, hvordan posting til grupper virker.

Sådan gør du:

1. Post et link til din blog eller website på ganske normal vis
2. Klik på det lille share-link, du finder under posten, du netop har offentliggjort, i din strøm.
3. Sæt flueben i ’Post to group(s)’
4. Skriv navn på grupperne, du vil dele indhold med (hvis du vil dele med alle dine grupper, kan du starte med at skrive ’a’ og sætte grupper ind, der starter med ’a’ – skriv derefter b osv.)

Og vupti – nu poster du til 100.000-vis af professionelle på engang målrettet efter interesser.

Husk også – du poster ikke kun én gang til gruppemedlemmerne. Afhængig af den enkeltes indstillinger for modtagelse af e-mails fra LinkedIn, rammer du direkte ind i medlemmernes mailbox.

Howes nævner endda, at posting på bestemte tidspunkter erobrer emne-feltet og det øverste link i ’new discussions-mails’, som medlemmerne modtager dag- eller ugentligt fra LinkedIn.

Han kommer ikke nærmere ind på hverken tidspunkt eller præcist hvilke mails, det gælder for – men henviser i stedet til hans Advanced LinkedIn-training, som koster 97 Dollars.

Den massive eksponering, der er muligt via LinkedIn-grupper er webinarets Key TakeAway #2.

Howes strategi er ny, men han er ikke den eneste, der har fået øjnene op for, hvordan du bruger LinkedIn til at skaffe trafik og nye leads.

Læs fx CHART OF THE DAY: Suddenly, LinkedIn Is A Traffic Firehose fra Business Insighter.

Hvad er fordelene ved selv at have en gruppe?

Howes går videre til at tale om fordelen ved selv at oprette grupper. Der er masser, men det giver ingen mening at gennemgå dem her. Han forklarer ikke, hvordan du opbygger gruppen og plejer fællesskabet. ’The First 1.000 Members’ hører igen under Advanced Training, som han bruger de sidste 38 minutter på at sælge.

Det samme i øvrigt med træning i, hvordan du holder førstepladsen på dine søge-/nøgleord.

Strategi for brug af professionel søgemaskine skaffer de rigtige leads

Uden at kunne bakke det op, havde jeg på fornemmelsen, at LinkedIn havde tabt pusten det sidste halve års tid. Efter webinaret forstår jeg, at det sandsynligvis er mig og min brug af platformen, der har tabt momentum.

Hvad end, der er tilfældet, burde LinkedIn være den foretrukne markedsførings-platform for mange virksomheder.

Et par af grundene er:

1. Folk bruger LinkedIn til Business. De sætter sig ikke til tastaturet for at kigge på venners billeder eller høre om deres tur til stranden. Når du rammer dem via LinkedIn, er brugerne allerede in a ‘business frame of mind’!
2. Howes påstår, at 45 % LinkedIn-brugere er beslutningstagere på virksomhedsplan. Deres gennemsnitsindkomst ligger på 109.700 Dollars, hvilket svarer til over 47.000 kroner pr. måned. Det er meget høje tal, som sikkert varierer fra land til land. Ikke desto mindre checker info ud, hvis vi skal tro LinkedIn’s egne statistikker. Brugerne har altså både professionelle beføjelser og private midler til at købe din vare!

Det her webinar har virket på mig som en adrenalin-indsprøjtning.

Jeg håber også at have leveret varen for dig, kærer læser. Hvis du har kommentarer, ris eller ros, er du velkommen til at lægge dem nedenfor

TUTORIAL: Forfatning af reklametekster (copywriting), der rent faktisk sælger, hvad enten, det er produkter eller ydelser – er en svær kunst, kun få behersker.

Ligesom artikler i de forskellige journalistiske genrer har sin særegne struktur, bygges reklameteksten op efter bestemte regler. Reglerne er selvfølgelig til for at blive brudt, men du skal have god grund til at gøre det før, det eventuelt giver mening. Med andre ord bør du kende reglerne, før du kan vurdere, hvorvidt det tjener dit formål at bryde dem her og der.

Rundt på Nettet findes masser af guides til copywriting. Den bedste, jeg har læst, er Joe Robson’s “The First Step To Multiplying Your Profit Starts Right Here”. Joe Robson er on- og off-line copywriter og marketingskonsulent med 30 års erfaring på bagen.

Guiden indfører glimrende i, hvordan du skriver så læseren fanger den og køber det, du sælger.

Før du skriver din reklametekst – før du panikker over, hvorfor teksterne på dit website eller i din webshop ikke sælger varen – så giv dig selv eller din kommunikationsmedarbejder en time fri til at kigge på guiden.

Du kan også hyre en professionel. Storyhunter står til rådighed.

BORGER-INVOLVERING: Selvom folk halvvejs er gået på sommerferie, tikker der stadig nye ideer ind til en bedre folkeskole på borger-involveringsplatformen, ’Giv folkeskolen 5 minutter!’.

På godt halvanden måned har initiativet genereret 44 ideer, der tilsammen har fået over 400 stemmer. 84 brugere har brugt platformen. Som bruger har du 10 stemmer, men kan højst placere 3 pr. ide.

Brugerne er antageligvis lærere, forældre og folk, der har med folkeskolen at gøre til daglig, hvad enten det sker i professionelle eller private sammenhænge.

Projektet er fortrinsvist lavet på frivillig basis. Tæller vi mandetimer op har det vel kostet omkring de 25.000 kroner indtil videre. Beløbet inkluderer konceptudvikling, opsætning af it-platform, udarbejdelse af mailkampagne, pressemeddelelser og i det hele taget alt, der har med kampagnen at gøre.

Mht. PR har borger-involveringen indtil videre fået omtale i Folkeskolen.dk, Nyhedsmagasinet Danske kommuner både on- of offline, Kommunen – avisen om det lokale Danmark, Undervisere.dk, Vejle Kommunes Skolenibevægelse.nu og flere andre medier.

Op til skolestart, hvor folk igen er mere oppe på dubberne, revitaliserer vi kampagnen. Der er allerede truffet aftaler med diverse medier om nye historier og række nye nye PR-tiltag iværksættet.

For nu er det: god sommerferie!

… Og skulle du have et ledigt øjeblik, så ’Giv folkeskolen 5 minutter’. Husk du kan også gøre nytte ved at stemme på de bedste ideer, der allerede ligger på platformen, hvis ikke ligefrem, du vil bidrage med dine egne.

Få større indblik i kampagne til involvering af borgerne omkring folkeskolen her.

Ps.: Vi kan med en vis glæde konstatere, at der endnu ikke er kommet kommentarer til indlæg, der enten krænker personer eller på anden måde virker agressive og umotiverede.

Herfra opfattes det som PR-issue

GODE EKSEMPLER! Marketings-professor Aaker og strategen, Andy Smith giver i The Dragonfly Effect den hidtil første komplette opskrift på, hvordan du serverer den på sociale medier og pr. mail.

ANMELDELSE: The Dragonfly Effect er en marketingsguide til sociale medier. Den beskriver, hvordan kampagner skrues sammen, så de spreder sig som ringe i vandet. Bogen vrimler med eksempler til inspiration og er den mest komplette opskrift, jeg har læst på, hvordan du serverer et budskab, som folk gider dele og handle på.

Det vigtigste er historien

-          Small actions create big change! Siger den første sætning i The Dragonfly Effect – og det er passagerne, hvor netop dét er på spil, der efterlader sig indtryk.

Forfatterne er Jennifer Aaker, fra Standford Univeritetet og Andy Smith, strateg hos Vonavona Ventures

Fra egoist til velgører:

Der er historien om den unge natklub-ejer og mode-promotor Scott Harrison, som excellerer i at forene modeller og sugar daddys og sælge dem champagne til 500 dollars flasken.

Han har penge, magt og smukke kærester, men livet giver ingen mening.

Han melder sig som frivillig og tager til Afrika med sit kamera. Han fotograferer fattige familier, der dør af mangel på rent drikkevand – børnesår inficeret af kødædende bakterier.

Han kommer hjem til New York og inviterer vennerne til sin 31 års fødselsdag. I stedet for gaver, beder han dem give 31 dollars til sin nyoprettede fond, Charity: Water.

Samme aften samler han de første 15.000 dollars ind.

Fortællingen vidner om sand passion. Det smitter af på publikum. Som fotograf forstår Harrison at matche historien til mediet. Mediet er fortrinsvist YouTube. Mest af alt virker det eksistentielle skift fra egoist til altruist meget sympatisk på modtageren. Du glemmer ikke historien.

Det er grundende til Charity: Water’s succes, ifølge forfatterne (2010 A&S, s. 103-8).

4-årig starter kyst til kyst saftevandssalg:

Der er også historien om den kræftsyge Alex. Efter sin stamcelle-behandling beslutter den 4-årige pige sig for at sælge saftevand. Overskuddet går til kræftramte børn. Hun indsamler 2.000 dollars den første sommer og åbner boden igen og igen, hver gang hun får ferie.

Der går fire år. Folk begynder at kopiere konceptet. Alex inviteres af Oprah Winfrey. Saftevandboder, der følger hendes koncept, dukker op i hele USA. Til sidst også i Frankrig og Canada.

Igen er den gode historie på spil, og det er fortællinger som disse, læseren tager med i første omgang. Det sker, fordi du intuitivt forstår, hvordan small actions make big changes!

Jeg siger det ikke fordi, jeg selv er Storyteller. Første gang jeg hørte om bogen, var gennem McKinsey Quaterley’s – The power of storytelling: What nonprofits can teach the private sector about social media. Den bringer uddrag fra bogen og interviewer de to forfattere.

Artiklen fokuserer også på fortællingen, nemlig som et aktiv virksomheden eller organisationen ejer, men bruger alt for lidt. Historier, som ’Hvem er vi?’, ’Hvor vi vil hen’ prioriteres ikke af virksomheder. De fortælles i tørt og informativt narrativ, der ikke river modtageren med.

The Dragonfly Effect behandler dog langt fra The Power of Storytelling alene. Den gode historie er kun én ingrediens, der får budskaber til at brede sig på Nettet.

Sådan flyver en guldsmed

Guldsmeden (the dragonfly) flyver hurtigt og præcist, men kun når dens vinger bevæger sig i harmoni (2010 A&S, s. 9). På sociale medier og i mailkampagner er dens fire vinger:

1)      Think focused: Fokuser på et enkelt erklæret mål

2)      Grab Attention: Vind modtagerens opmærksomhed

3)      Engage: Få modtageren emotionelt involveret i din sag

4)      Take Action: Få modtageren til at handle til fordel for din sag

(2010 A&S, s. 9)

Sociale design-principper guider kampagnen

De fire vinger får hver sit kapitel, der beskriver vingens funktion i kampagnen og indfører i design-principper, som afsender kan bruge, når vingerne støbes.

Når forfatterne taler om Fokused Thinking er et af principperne

-          Ét mål pr. kampagne!

Et andet er

-          Målet skal være testbart!

Første designprincip sørger for, at kampagne-manager selv på forhånd definerer en realistisk og målrettet indsats. Det skal være et budskab, modtageren når at fordøje i den korte tid, du har hans opmærksomhed.

Et uhåndgribeligt mål, som

-          Vi vil skabe bedre betingelser for trivsel og indlæring i folkeskolen! – kan du ikke måle.

-          Vi vil samle ideer fra 100 forældre- og lærere til en bedre folkeskole. Vi vil samle dem i en bog og fremføre de 15 bedste for Uddannelsesministeren i 2012!

Dét kan du måle.

Testbarheds-princippet sikrer, at du helt konkret ved, hvad der skal til for at opfylde dit mål. Det bliver nemmere at nå målet. Du kan sætte milepæle og lave presse på delmål. Ikke mindst hjælper målbare resultater med at holde momentum. En fokuseret indsats giver de bedste resultater. Resultater giver lyst til at arbejde videre med det, du har gang i. (2010 A&S, s. 31).

Forfatterne pirrer selv lægmand gennem eksemplerne på den gode historie. Råd, der gives på designprincipper og fylder det meste af bogen, pirrer nok mest studerende og professionelle.

For professionelle er bogen studiet værd. Jeg har selv lige launchet en e-mail-kampagne for initiativet ’Giv Folkeskolen 5 minutter’ . Indtil videre giver kampagnen pote. Læs mere i Få indblik i udformning og launch af mail-kampagnen, ”Giv folkeskolen 5 minutter!”

Ikke genial – stadig lærerig

Velfungerende budskaber på sociale medier, kan sagtens have fire elementer. Analogien til guldsmeden forvirrer dog mere, end den pirrer min fantasi og vækker ny erkendelse.

Ellers er bogen meget anbefalelsesværdig. Sproget er let og elegant. Forfatterne tager en videnskabelig tilgang. Påstande er veldokumenterede, eksempler velvalgte – materiale hentes fra et utal af kampagner med afsæt i enkeltindivider, som Scott Harris og den kræftsyge Alex til Obama’s valgkampagne, 2008 og Starbucks kampagner på Facebook og Twitter.

Bogen knækker ikke ligefrem koden, men som Facebook-analytikeren Mikael Lemberg sagde til mig på en bar

-          Der findes ingen kode – tingene ændrer sig hele tiden!

Det skal siges, at Lemberg er den skarpeste kniv i social medie-skuffen, jeg har haft fornøjelsen af at tale med i den virkelige offline virkelighed – men jeg tror ham ikke her. Der findes narrative koder til gode reklame-tekster og webdesign, gode journalistiske historier, til romaner og gode Hollywood-film. Selvfølgelig ikke til de geniale, men genialitet er heller ikke nødvendigvis et krav før, kampagnen flyver.

… Og hvorfor skulle der ikke findes koder til budskaber, der kan sprede sig på sociale medier? The Dragonfly Effect tegner det hidtil bedste og mest kvalificeret bud.

Hvis du, kære læser, skulle være enig eller uenig i artiklens pointer – hvis du har ris eller ros – hvis du selv har erfaringer fra sociale medie-kampagner – hvis du på anden måde har en kommentar – er du mere end velkommen til at skrive den nedenfor.

Du kan købe The Dragonfly Effect gennem Amazon.com her:

GÆSTEINDLÆG AF PROFESSOR, METTE MORSING: Sociale medier er skabt til dialog – men selvom virksomhederne prøver sig frem på medierne, har de svært ved at give slip på den traditionelle envejs-kommunikation med interessenterne. Det indikerer interviews med over 20 virksomheder fra globale organisationer som WalMart, Chevron, Yahoo og McDonald’s til mindre virksomheder som Method.

Der kommunikeres utroligt flittigt gennem Internettets sociale netværk. Selv om der meldes om begyndende Facebook fatigue i Danmark (Politiken, 14. Marts, 2010), logger 175 millioner brugere hver dag på Facebook. Hvert tyvende minut sendes en ny video til YouTube og hvert sekund spredes 600 tweets på webben (Aaker& Smith 2010). Virksomheder er i stigende grad involveret i kommunikationen. De producerer blog-indlæg, YouTube-film og statusopdateringer på Facebook. De crowdsourcer og engagerer sig i Twitter-kampagner – alt sammen for at kommunikere med et potentielt enormt publikum, spredt over hele verden. Et publikum, som det vel og mærke koster kassen at sætte i tale via de traditionelle kanaler for Corporate Communication.

Det nye og udfordrende med web 2.0 er, at virksomheder bliver i stand til at tale direkte og i real-time med sine interessenter. I stedet for at producere surveys, medie-analyser og alle mulige undersøgelser, der skal fortælle, hvad interessenterne mener og tænker om virksomheden, kan den med web 2.0-teknologier og en velopdyrket oase af brugere henvende sig direkte og få svar på forretningsspørgsmål med det samme uden videre økonomiske omkostninger.

Der er skrevet meget om de næsten grænseløse muligheder, sociale medier giver for virksomheder, der forstår at bruge dem til at engagere interessenterne (Fieseler, Fleck and Meckel 2010). Medierne kan bruges til at få input om produkter og arbejdsgange. Virksomhederne kan her og nu aflæse interessenternes forventninger, krav og behov. Nye Medier er genvejen til at honorere dem. Det er den personlige og ærlige dialog, den virtuelle nærhed, tilliden, der skabes mellem organisation og interessent, det fælles ejerskab og loyaliteten, der kommer virksomheden i møde, hvis den forstår at engagere interessenterne og i øvrigt selv har rent mel i posen.

Traditionen for envejs-kommunikation holder ved

Et centralt tema i dialogen med interessenterne er virksomhedernes ansvar for sociale, miljømæssige og økonomiske forbedringer af samfundet – lokalt og globalt. Det kaldes virksomhedernes Triple Bottom Line – ansvaret for ”People, Planet and Profit” (Elkington 1997).

Den traditionelle måde for virksomhederne at fortælle omverdenen, hvordan de bidrager positivt til både sociale og miljømæssige forbedringer har typisk været CSR-rapporter og reklamer. Ifølge et omfattende globalt studie af CSR-rapporteringspraksis i 2004 indeholdt næsten 40 % af alle virksomheders eksterne årsrapporter CSR-statements (ACCA 2004). Igennem certificerede redskaber og standardiserede teknikker demonstrerer virksomhederne deres sociale og miljømæssige engagement gennem CSR (Adams 2002). Denne form for kommunikation er envejs. Det gælder selvom, den foregår online. Publikum præsenteres for virksomhedens egen fremstilling af aktiviteterne, men inviteres ikke til dialog og debat.

De nye sociale teknologier giver derimod publikum mulighed for at blande sig. Nye Medier udfordrer virksomhedernes selvfremstilling gennem CSR. De kan være med til at skabe debat omkring CSR-rapporterne – til at korrigere dem og lade sig inspirere af interessenternes engagement i samme sag som virksomheden.

Forskning indenfor sociale medier har allerede antydet, hvordan de nye teknologier leder til kollektiv handling, som kan forbedre samfundet (Chouliaraki  & Morsing, 2009). Mediestudier har på samme måde pointeret, hvordan sociale medier kan fremdrive demokrati, transparens og øget dialog blandt borgere om samfundets udvikling (Turner 2006). Udviklingen i det globale samfund viser i praksis, hvordan borgeres individuelle utilfredshed via Facebook og Twitter på meget kort tid kan samle en fælles og magtfuld demonstration, som udfordrer de siddende magthavere. I begyndelsen af 2011 har vi set det i Egypten.

Når vi undersøger sociale teknologier koncentrerer medieforskningen sig mest om dialog og transparens. Virksomhedernes fokus er et andet. Det udtrykker sig i den kommunikative praksis.

Virksomhederne inviterer ikke til deltagelse i fri meningsudveksling. Foreløbigt peger analyser på, at sociale medier stadig primært anvendes som envejs-informations-kanaler (Schneider et al. 2007; Etter & Plotkowiak 2011). Teknologien er til stede, og forventningerne er skruet op, men det er stadig et relativt lille antal virksomheder, som bruger Web 2.0 på en måde, som lever op til idealet om dialog.

En fælles global bekymring

Bekymrede borgere, kritiske NGO’ere og dedikerede forbrugere ønsker at vide mere om virksomhedernes produktionsmetoder, deres bidrag til sundhed, anvendelse af kemikalier og behandling af globale medarbejdere. Nye Medier gør det hurtigere og lettere at publicere og udveksle kritisk information om virksomheders etiske adfærd på geografisk distante områder.

For eksempel har Greenpeace produceret en række populære YouTube-film, hvor de på baggrund af research i globale virksomheder som Nestlé og Facebook kritiserer virksomhedernes produktionsmetoder – og indikerer, at de optages af et snævert ønske om profit frem for indflydelsen på klodens sociale og miljømæssige tilstand.

YouTube-filmene blev hurtigt populære.  De er også blevet anvendt i undervisningen på Stanford og Berkeley University som eksempler på, hvordan kritiske NGO’er via sociale medier kan true virksomheders omdømme og legitimitet. På samme måde som Greenpeace professionelt udfordrede Shell’s legitimitet i midten af 90’erne med low budget-videooptagelser ved Brent Spar i Nordsøen – giver sociale medier i dag muligheder for indflydelse på globalplan for selv mindre ressourcestærke spillere.

Som John Elkington har udtrykt det, er dagene forbi, hvor Onassis’s skibe kunne sejle om bag om et isbjerg og gemme sig for offentligheden, mens de myrdede egnens babysæler. Virksomhederne forventes ikke bare at fortælle mere om deres ”behind the scene”-aktiviteter. De får ufrivillig eksponering, hvis de forsøger at skjule noget. Sociale medier bidrager til en øget transparens, som gør det tydeligere for et bredt publikum, hvilke virksomheder, der handler etisk og uetisk og bidrager eller ikke bidrager til at rette op på de sociale og miljømæssige skævheder, de måske selv har været med til at skabe.

I forskningsprojektet ”Responsible Business in the Blogosphere” spørger vi, hvad sociale medier gør ved moderne virksomheder. I modsætning til den strøm af bøger om virksomheders brug af sociale medier som dukker op i disse år, spørger vi ikke, hvordan man tilrettelægger effektive kampagner, men om, hvad de sociale medier gør ved en virksomhed. Hvordan ser virksomheder ud, som kommunikerer og fremstiller sig på Facebook og Twitter? Hvordan påvirker tilstedeværelsen i web 2.0 virksomhedernes identitet og kommunikationsstrategier? Hvilken rolle spiller medierne for virksomhedens kommunikation, omdømme og branding? Hvad betyder realtime dialog med interessenterne for identiteten som ansvarlig virksomhed?

Fokus: Hvad dialog kan gøre for din virksomhed!

I studiet af Nye Medier træder forskningens indbyggede træghed frem: observation, analyse og publicering sker ikke over-night. Medierne udvikler sig i rivende fart. Eksperimenter med sociale medier har en anden karakter, end for blot et par år tilbage. De foregår lige nu med nye resultater hele tiden. Nye erfaringer giver nyt incitament til eksperimenter. Det går stærkt. Forskerne har svært ved at følge med.

En del af forskningsprojektet er dedikeret til at udvikle matematiske algoritmer som vil være i stand til at følge dialogen i real time. Ambitionen er at blive i stand til at følge virtuelle samtaler på tværs af adskillige web-communities. Denne del af projektet ledes af vores DTU-kolleger, som har udviklet et ”sentiment analysis-redskab”, som kan registrere og måle hvorvidt samtalerne er positive, negative eller midt imellem  (Hansen et al, 2010). I en anden del af forskningsprojektet, som er ledet os på CBS,  følger vi  online dialoger, som udvikler sig mellem virksomheder og deres stakeholders på for eksempel blogs, Twitter og Facebook. Formålet er at identificere og analysere nye kommunikationsmønstre, der opstår, når virksomhederne pludselig befinder sig i centrum af en  dialog om deres legitimitet eller andre følsomme emner. Vi har især fokus på, hvorvidt og hvordan virksomhederne har fået forskellige publikummer i tale i forbindelse med deres CSR ansvar.

Denne dialog er både en frivillig og ufrivillig kommunikation, hvor virksomhederne enten har arbejdet strategisk på at få forskellige publikummer i tale omkring deres Triple  Bottum  Line , eller hvor publikum på egen hånd  påkalder sig opmærksomhed for at sætte fokus på en etisk problemstilling. Det er typisk enten meget dedikerede fans (som f.eks. Harley Davidson på Facebook) eller virksomhedskritiske aktivister (f.eks. Greenpeace), som i de interaktive medier peger på virksomhedernes bidrag til gavn eller skade for verdenssamfundet eller i det mindste for de communities, som brugerne er en del af.

De store virksomheders første skridt …

Spørgsmålet er ikke blot, hvordan virksomhederne bliver en del af samtalen, men hvordan de bruger medierne til at engagere sig på en meningsfuld måde, som faktisk bidrager til det ”fælles bedste” med de særlige kompetencer og kvalifikationer, som ligger indenfor virksomhedens forretningsområde. På baggrund af interviews, vi har foretaget til dato, kan vi for de fleste virksomheder konkludere, at de ikke strategisk beslutter sig for, hvordan de bruger inputs, som sociale medier giver dem for fremme fælles formål.

Yahoo for eksempel engagerede i deres Ripples of Kindness-kampagne en række af sine online brugere, som hver fik 100 USD til at anvende på en ”god gerning”. Det er svært at gennemskue strategien med Yahoo’s CSR, når brugere brugte pengene på mad til ejerløse katte i nabolaget, småkager til hjemløse og donation af kaniner til dårligt stillede familier i Kina. … Men det er ikke svært at pege på andre områder, hvor Yahoo kunne have gjort en forskel for pengene. Eksemplet illustrerer, hvordan virksomheden ikke synes at have lagt en strategi for, hvad man vil bruge folks mening (og virksomhedens tid) til, før man involverer og spørger.

Observationen er – at selv om virksomhederne gør brug af web 2.0. teknologier med interaktive ambitioner, er envejs kommunikationen stadig fremgangsmåden. Teknologien giver muligheder som ikke anvendes af virksomhederne. De enten reagerer på problematikker som rejses af  kritiske ryster  eller  som  mobiliserer  en øget  kunde-kontakt. Spørgsmålet bliver da om, virksomheden får det bedste ud af CSR-indsatsen eller om kræfterne burde sættes ind på anden vis?

Andre eksempler leder også til konklusionen, at selv store virksomheder endnu ikke har forstået, hvad sociale medier drejer sig om.

Tag fx Nestle. Selv om koncernen igennem næsten tredive år har oplevet den længste anti-corporate kampagne i moderne historie, har koncernen stadig ikke lært at imødegå issues, der rejses via sociale medier.

Anti-corporate kampagnen mod Nestle er associeret til risikoen ved uhensigtsmæssig brug af Nestlé’s mælkepulver i babymad. Den har resulteret i oprettelsen af ”International Baby Food Action Network”, som jævnligt gennemfører aktioner i mere end 67 lande.

Fx var koncernen fuldstændig uforberedt på de sociale dynamikker, da Greenpeace tidligt i 2010 lancerede en kampagne mod Nestlé’s berømte Kit-Kat. Pointen var at gøre opmærksom på Nestlé’s anvendelse af palme-olie, som udvindes ved at udrydde habitat for orangutanger og erstatte regnskoven med hurtigt voksende palmer. Kampagnen startede med en Greenpeace’s YouTube-film, der sluttede med sætningen: ”Have a break? Give the orangutangs a break.”

Greenpeace’s kampagnen ville måske være blevet glemt, hvis Nestlé havde ignoreret den.  Men det gjorde de ikke. I stedet – faktisk efter færre end 1.000 visninger – formåede Nestlé at fjerne filmen fra YouTube og erstatte den med en erklæring om, at: ”This video is no longer available due to a copyright claim by Société des Produits Nestlé S.A.”.

Greenpeace publicerede hurtigt videoen på vimeo.com og sendte beskeden ud om Nestlé’s forsøg på at bort-censurere filmen via Twitter og andre sociale medier. Hurtigt begyndte mediernes brugere at angribe Nestlé for gigantens mangel på lydhørhed og virksomhedens behandling af miljøet. Tusindvis af seere og tweets fik til sidst Nestlé til at erklære, at ”We share a deep concern about the serious environmental threat to rain forests and peat fields in South East Asia caused by the planting of palm oil plantations”.

Online-kampagnen blev suppleret af Greenpeace-aktioner på Nestlé’s årlige aktionærmøde i april 2010 og med indsamling af mere end 200.000 e-mails fra vrede borgere.

Efter den første tavshed og afvisning af ansvar besluttede Nestlé endelig at skride til handling ved at erstatte de indonesiske leverandører af palmeolie og offentligt forpligte sig på ”Certified Sustainable Palm Oil by 2015”.

Sagen om Nestlé har mange perspektiver. Vi begrænser os til at bemærke, at Nestlé modtog en ufrivillig invitation til at engagere sig i sociale medier, og at de ikke formåede at håndtere situationen uden ridser i omdømmet.

Mere specifikt viste Nestlé, at de ikke var smidige nok til at håndtere en bekymring blandt befolkningen omkring deres produkter. Angrebet kom fra en uventet front (regnskoven, orangutanger) og via et uventet medie (YouTube). Nestlé kunne ikke bruge deres erfaringer fra tidligere angreb (modermælkserstatning i Afrika), men måtte indse, at timing og tone i den interaktive kommunikation var altafgørende for den virale spredning af kritikken til en meget heterogen og global gruppe af bekymrede borgere.

Aktivist-mobilisering som Greenpeace’s kampagner er et fænomen i udvikling. Det handler ikke om at blive hørt, men om at producere forandring.

På samme måde som corporate public relations-kampagner altid har en ambition at mobilisere en positiv holdning og adfærd i forhold til virksomhedens omverden, benytter aktivister sig i dag af sociale medier til at mobilisere en virtuel og global befolkning for derigennem at påvirke en ændret adfærd i virksomhederne.

Det bliver stadig vigtigere for virksomheder som Nestlé at forstå den sociale dynamik, der udfolder sig gennem indlæg fra Greenpeace og andre mere eller mindre kendte aktivister. Erfaringen er, at selv om de er små og ikke har mange ressourcer, kan de få stor indflydelse via sociale medier.

På baggrund af interviews, vi selv har foretaget, er observationen foreløbigt – at selv om virksomhederne gør brug af web 2.0. teknologier, hvor tovejs-kommunikationen er idealet – forsvarer de sig enten overfor problematikker, som rejses af kritiske ryster eller bruger teknologien til at mobilisere en øget kunde-kontakt. Her er envejs-kommunikationen stadig fremgangsmåden. Spørgsmålet bliver da, om virksomheden får det bedste ud af CSR-indsatsen eller om kræfterne kunne udnyttes bedre?

Dialog i dybeste forstand

Når det er sagt findes faktisk virksomheder, som har haft succes med dialogen i dybere forstand end til effektiv social medie krisekommunikation eller demonstrationen af social bevidsthed gennem engagement i ’gode sager’, de i forvejen ved, at deres interessenter sympatiserer med.

Pepsi, Target og Chase bruger crowdsourcing-metoder til at definere, hvilke bæredygtigheds-tiltag de skal investere i.

Target’s ”Bullseye Gives”-kampagne brugte Facebook for effektiv crowdsourcing til allokation af 3 mio. US dollars til 10 nonprofit-organisationer såsom American Red Cross, Breast Cancer Research Foundation, St. Jude Children’s Research Hospital og Frelsens Hær.

Online-stemmer afgjorde andelen af de 3 mio. US dollars, som blev fordelt på rækken af velgørenhedsorganisationer, og alle stemmer og dollars blev offentliggjort i real time på Target’s Facebook-side. Kampagnen resulterede i mere end 177.000 Facebook-stemmer. St. Jude Children’s Research Hospital fik den største andel af pengene – 797,123 dollars til sociale formål i alt.

På samme måde har Pepsi-kampagnen ”Refresh” afsat 1.3 mio. US dollars til sociale formål efter online-brugernes valg.

Projekterne varierer fra dyrebeskyttelse i socialt udsatte områder til et åbent ”freegroup”-fitness-studio i Northfield Ohio. Virksomheder sætter konkurrencer op i interaktive medier, hvor de donerer penge til humanitære organisationer eller andre ”gode formål” baseret på antal stemmer fra deres online brugere. Ved at spørge interessenterne og følge deres råd opnår organisationerne legitimitet, der beror på en demokratisk forståelse deres samfundsansvar. En forståelse, som enhver interesseret i princippet har haft mulighed for at påvirke.

Nævnte initiativer udtrykker vilje til dialog i den mest ekstreme forstand, der samtidig balancerer. I modsætning til Yahoo’s Ripples of Kindness-kampagne har virksomhederne haft held til styre dialogen bort fra mad til hjemløse katte og andre idiosynkratiske fokus på nødhjælp. Stadig går dialogen dybere end til at engagere interessenterne om initiativer, som virksomhederne selv suverænt vælger at forholde sig til. Dialogen går tilbage til beslutningen om, hvilke sociale mærkesager virksomheden skal engagere sig i, og hvordan virksomhedens samfundsansvar skal tage sig ud i det hele taget. Med det samme skal det siges, at eksemplerne er få. I dette grænseland er den observerede praksis stadig langt overvejende envejs-kommunikativ.

Tak

Vi ønsker at takke Videnskabsministeriet for støtte til forskningsprojektet ”Responsible Business in the Blogosphere”.

Fakta

Professor Mette Morsing er leder og Itziar Castello er adjunkt på et fire-årigt forskningsprogram om virksomheder på sociale medier og CSR. Projektet stiller skarpt på de ændrede betingelser for virksomheders omdømme, branding og identitet i opbygningen af tætte relationer til både interne og eksterne publikummer. Projektet gennemføres i et tvær-disciplinært samarbejde mellem forskere med baggrund i management, kommunikation, sociologi, lingvistik, computer science og matematik placeret på CBS, DTU og Milan University. Forskningsprojektet er støttet af De Strategiske Forskningsråd under det danske Videnskabsministerium.

(Indlægget bygger på artikel: Morsing, M. and Castello, I. (2011) I sync med Twitter – virksomheders engagement i sociale medier. Ledelseidag.dk, no. 2, February)

Referencer

Aaker, J. & Smith, A. (2010). The Dragonfly Effect. Quick. Effective, and Powerful Ways to Use Social Media to Drive Social Change. San Francisco: Josse-Bass

Adams, C.A. (2002). “Factors influencing corporate social and ethical reporting: Moving on from extanttheories.” Accounting, Auditing and Accountability Journal, 15:2, 223-250

Chouliaraki L. and Morsing, M. (Eds.) (2010) Media, Organisation and Identity, London: Palgrave MacMillan. 214 pages

Elkington, J. (1997) Cannibals With Forks. The Tripel Bottom Line Business of 21^st Century. London: Capstone Publishing

Etter, M. & Plotkowiak, T. (2011) Reputation management within Twitter-Networks. Paper to be presented at EGOS Conference, European Group on Organizational Studies, Gothenburg, July 2011

Fieseler, C., Fleck, M. and Meckel, M. (2010) Corporate social responsibility in th eblogosphere. Journal of Business Ethivcs, 91(4), pp. 599-614

Hansen, L.K., Arvidsson, A., Aarup Nielsen, F., Colleoni, E. and Etter, M. (2011) Good friends, bad news. Affect and virality in Twitter. Paper to be prestend at The International Workshop on Social Computing, Network, and Services (SocialComNet 2011), Crete, June, 28-30, 2011 et al

Jahdi, K. & Acikdilli, G. 2009. Marketing communications and corporate social responsibility (CSR): Marriage of convenience or shotgun wedding? Journal of Business Ethics, 88(1), pp. 103-113

Porter, M.E. & Kramer, M.R. (2006). “Strategy and society: The link between competitive advantage and corporate social responsibility.” Harvard Business Review, 80 (12), 56-68