Dette indlæg giver et bud på, hvordan du får links fra journalister, der skriver om din virksomhed på medier fra Ekstrabladet til New York Times.

Den kan bruges af både små og store, men specielt store virksomheder bør tænke den ind som et led i pressearbejdet. Det er fremtiden – og jo før I kommer i gang, des bedre bliver resultatet.

Alle især større virksomheder skriver løbende pressemeddelelser for at få omtale. Hvis du tænker linkbuilding ind i pressekontakten, gør du tjenester for dit website samtidig med, at du helt som sædvanligt genererer omtale for virksomheden.

Ekstra krølle på pressemeddelelsen

Det drejer sig om at vinkle pressemeddelelsen, så medierne linker tilbage i deres artikler om jer.

Hvis I finder en god rutine på området, der lykkes i bare en procentdel af forsøgene, vil I få links fra de største og mest autoritære websites, der findes. 1 af den slags links gør ikke det store, men 20, 50 eller 100 af slagsen rykker vildt for selv de største sites.

Hvis I gør det over tid, er det én af strategierne, som batter for jer, der har tusindvis af backlinks i forvejen. Det er én af den slags tiltag, der kan hjælpe jer med at vokse fra en PageRank 5 til 7 – og det er bare med at komme i gang med det samme. Jo før I starter, des større bliver akkumulationen af kvalitetslinks og dermed også effekten.

Hvordan gør man så?

Ja, jeg har faktisk aldrig prøvet det selv. Jeg har skrevet masser af pressemeddelelser, men aldrig med den under-agenda at få journalisterne til at linke.

Indlægget her er altså ren teori. Alligevel kan jeg godt komme på nogle metoder, der kunne tænkes at virke, selvom det sandsynligvis ikke er dem, man bruger i 2020.

Pointen er nu heller ikke at give færdige løsninger. Snarere er det at løfte sløret for en mulighed, som alle større kommunikationsafdelinger vil tage før eller siden – hvis ellers virksomheden, de arbejder for, har noget ud af gode placeringer i søgemaskinerne.

1)      Giv journalisten og mediet en grund til at linke tilbage!

Hvis du publicerer pressemeddelelsen på jeres hjemmeside og gør journalisten opmærksom på den, er der ingen grund til, at mediet skulle linke tilbage.

’… Sådan lyder en pressemeddelelse på x’s hjemmeside’, vil journalsiten skrive i artiklen, når kilden til historien angives. Det er tilstrækkeligt. Et link er ikke nødvendigt.

Hvis du imidlertid præsenterer nogle fakta på hjemmesiden, der bakker historien op og er interessante for læserne, får du større chance for et link.

Forbered et factsheet, der leverer kendsgerninger til historien. Lav det med lidt flere fakta end historien kræver, men ikke for mange.

Sheetet skal give baggrund for historien, men også mulighed for at dykke dybere i sagen og eventuelt finde flere konklusioner end dem, journalisten peger på i den kommende artikel. Dog må du ikke præsentere fakta i en mængde, der virker uoverskuelig for læserne. Journalisten vil skele til overskuelighed, når han eller hun beslutter om et link er berettiget.

2)      Bed journalisten og mediet om at linke tilbage

Du kan ikke bede journalister linke tilbage til en pressemeddelelse, som du sender til vedkommende i en mail og samtidig publicerer på hjemmesiden.

Det plejer journalister ikke at gøre. Der er ingen grund til at gøre det, anden end at give dig linkjuice. Når mediet i forvejen giver dig omtale, er det også for meget at bede om.

Men du kan godt bede dem linke tilbage til dit factsheet, hvis det har interesse for deres læsere. Du kan også bede dem linke tilbage til din undersøgelse eller til rapporten, som din pressemeddelelse tager udgangspunkt i.

Så vidt jeg kan se, behøver du ikke fortælle journalisten, at du er ude efter linkjuice, men du kan jo skrive, at I vil være godt tilfredse med, at avisen linker til rapporten, fordi I mener, at den er i offentlighedens interesse.

3)      Find selv på metoder

Du, som sidder med pressearbejdet til dagligt, vil uden tvivl kunne finde andre og bedre metoder end dem, jeg nævner her.

Prøv dem. Dyrk dem, der virker. I vil ikke fortryde det, hvis ellers jeres website har betydning for forretningen.

Linkbuilding som rutine i pressearbejdet

Traditionelt er pressearbejde strategisk kommunikation, rettet mod fagpressen og den lokale, nationale og internationale presse. Hensigten er at skabe positiv omtale om virksomheden, varer, ydelser, arbejdsgange mv.

Linkbuilding har aldrig været en del af dette arbejde. Grunden er sandsynligvis, at SEO og pressearbejde indtil videre er blevet lavet i forskellige af virksomhedens afdelinger.

Med de nye opdateringer fra Google – som Penguin-opdateringen, der blev lanceret i februar 2011 – har spillereglerne for SEO dog ændret sig markant. Du kan ikke længere købe 5.000 asiatiske low profile-links på nettet og skabe bedre placeringer i SERP. Spamlinks duer ikke mere. Det er mere og mere kvalitetsindhold, der skaber resultater. Spamlinks skaber penalties – hvis, de da får nogen effekt overhovet.

Altså er kravet om nytænkning påtrængende. Alligevel har ingen endnu, mig bekendt, set, at man ved integration af SEO i presseindsatsen ved relativt få anstrengelser kan give virksomhedens hjemmeside stor autoritet i søgemaskinerne – og sådan opnå ekstra eksponering.

Hvis jeg skulle spå, vil jeg tro, at alle større virksomheder, der vel og mærke får noget ud af eksponering i søgemaskinerne, har indarbejdet nogle brugbare rutiner på området i deres pressearbejde om 10 år.

… Og ja – det er også påstanden: Links fra store og autoritære websites som Ekstrabladet.dk, Politiken.dk, Borsen.dk og Nytimes.com vil også til den tid være den bedste indikator for, at der ligger materiale af kvalitet på jeres website. Dermed vil links som dem forsat have betydning for jeres placering i søgemaskinerne – og for eksponeringen og konverteringen, I får som følge deraf.

Strategien er fremtidssikret. Som sagt giver den også klare fordele til first movers.

Læs andre artikler i serien:

1. CASE: Content Marketing via brugbare søgemaskineoptimerede artikler – for små niche-virksomheder
2. Gæsteblogging som Content Marketings-strategi – for små og mellemstore virksomheder
3. Sponsorerede historier som Content Marketing – for små, mellemstore og store virksomheder
4. Content Marketing på kampagne-niveau – for små, mellemstore og store virksomheder
5. Content Marketing / Linkbuilding i pressearbejdet – for mellemstore og store virksomheder

Artiklen diskuterer konkrete eksempler på Content Marketing. Det er initiativer, der kan udføres af mellemstore og store virksomheder. Få nye ideer og læs, hvordan entreprenører på nettet har gjort.

Det mest geniale Content Marketing-initiativ, jeg kender af den type, jeg vil omtale her, er uden tvivl SEO-konsulent Anders Saugstrup og medarbejderne fra AB Gruppen, Johnny Krogsgård og Michael Müllers linkbuilding for Energihjem.dk. Det er én af AB Gruppens hjemmesider.

Se Anders’ video om casen her eller nedenfor:

Se selve det stykke Content Marketing, de tre producerede her.

Ikke kun har initiativet givet rigtig mange rigtig gode links. Det var også billigt.

Ifølge Anders har det kostet i omegnen af 30 effektive konsulenttimer, 50 timer for de filippinske tegnere, der lavede tegnefilmen, plus de timer som AB-Gruppens medarbejdere lagde.

Hvad er proceduren?

Jamen, den virker sådant set forholdsvis enkel – men der skal en god portion snilde og kreativitet til at lave den slags tiltag med succes.

1. Du skal identificere en gruppe ensartede hjemmesider, du designer indholdet til
2. Du skal identificere hjemmesidernes behov for content
3. Du skal levere indholdet i en form, som målgruppen kan bruge
4. Du skal have målgruppen til at linke tilbage, når de bruger dit content

På alle 4 områder har trioen været rigtig dygtige.

Især de to første punkter kræver kreativitet og erfaring.

Det er smart at italesætte danske svømmehaller. De bruger rigtig meget energi, så hjemmesiden, der linkes til, er 100 % relevant for målgruppen. De tre linkbuildere er gået videnskabeligt til værks. De har ikke bare skudt i tågen, men faktisk spurgt, hvilket indhold hjemmesiderne kunne bruge.

Herfra har det været at finde vinklen og producere indholdet, som jeg også synes, er blevet rigtigt godt.

Hvem kan bruge strategien?

Som virksomhed skal du have en udpræget filantropisk profil, før du kan bruge den. Det er filantropi og altruisme, der skaffer dig dine links. Content må nødvendigvis være socialt balanceret, grønt eller det, der ligner. Er det ikke rigtigt?

Well.

Hvis du kan producere indhold, som kasinoer i Europa kan bruge eller give brugbare tips til squatting orgasms, kunne man sagtens forestille sig, at både poker- og pornosites ville bruge dit materiale. Jeg kommer ikke på, hvordan den skulle drejes og præsenteres, men i teorien kunne det blive gjort, selvom ingen mig bekendt har forsøgt sig med noget lignende.

Afhængigt af, hvem du er – af produktet, du sælger og kampagnen, du kører – kan du lave apps, widgets, tools, infografik, podcasts / webinars og video-tutorials. Du kan lave computerspil, storytelling, væsentligt og samfundsrelevant journalistik over produktet – producere White Papers, e-bøger – oprette communities og fora, der diskuterer emner, relevante for din målgruppe og som hjælper den enkelte deltager.

Et tool som TDC’s Test din bredbåndshastighed, der viser din down- og upload-hastighed har flere links end, du kan tælle via Bing Webmaster Tools.

Hvorfor?

Fordi alle, der spekulerer over deres internethastighed, får den nødvendige information ved at bruge redskabet.

Igen er vinkel og målgruppens behov det afgørende.

Hvem er målgruppen? Hvad er vinklen til Content, de kan bruge og hvordan leverer du varen, der vækker opsigt, bliver brugt og får folk til at linke tilbage?

Tænk over det. Måske er det en vej, I burde gå.

Inspiration

For mere inspiration kan du læse artiklen, Linkbuilding til Affiliate hjemmeside af Jonathan Lindahl. Jonathan interviewer 10 eksperter om, hvordan de bygger links. Artiklen er en guldmine af ideer til Content Marketing. Ikke alle, men mange af strategierne koncentrerer sig om emnet, fordi det i dag er den eneste metode, der udelukkende baserer sig på relevans og kvalitet og som for alvor er fremtidssikret.

Du kan også læse 100 Content Marketing Examples af Joe Pulizzi fra The Content Marketing Institute. E-bogen leverer, hvad den lover i titlen.

Læs andre artikler i serien:

1. CASE: Content Marketing via brugbare søgemaskineoptimerede artikler – for små niche-virksomheder
2. Gæsteblogging som Content Marketings-strategi – for små og mellemstore virksomheder
3. Sponsorerede historier som Content Marketing – for små, mellemstore og store virksomheder
4. Content Marketing på kampagne-niveau – for små, mellemstore og store virksomheder
5. Content Marketing / Linkbuilding i pressearbejdet – for mellemstore og store virksomheder

En god strategi til at få links til dit site og højere placeringer i søgemaskinerne er at bede bloggere skrive om dig til gengæld for gaver eller kontanter.

Journalister fra den etablerede presse tager typisk ikke imod penge, men det gør bloggerne, hvis du vinkler den rigtigt. …Og her findes ROI.

I øvrigt vil de fleste websites kunne bruge strategien

Hey – jeg læser din blog og tænkte på om, du havde lyst til at skrive om vores webshop. Vi sælger ure på www.xxxembel.dk og du kan vælge et dameur til 1.500 kr. kvit og frit fra shoppen, hvis du gider skrive et indlæg om dameurene, vi sælger. Vi kan måske også aftale et kontant-beløb, hvis det er mere interessant.

Vinkel osv. er i det store hele op til dig, men vi kan lige snakke sammen i telefonen. Vi har enkelte krav til artiklens længde og kategorien af ure, du linker til.

Skriv eller ring, hvis tilbuddet frister, men ha’ det godt under alle omstændigheder

Kh. Ninja

Ikke dyrt – billigt

Med dette lille brev kunne jeg som webshop, der sælger ure, henvende mig til mode- og livsstil-blogs. Ad den vej vil jeg sandsynligvis kunne skaffe nogle gode links fra blogs med Page Rank 3 – 4 i nicher, der jo matcher eller i det mindste krydser temaet for min webshop.

Lad os sige, jeg har 10 forskellige generiske kategorier af ure på min shop: herreure, dameure, børneure, sportsure, vækkeure, vægure osv. Det er dem min linkbuilding koncentrerer sig om – bare for at give et eksempel.

Jeg sender mit brev til 10 blogs i relevante nicher med PageRank 3 – 4.

6 af dem accepterer mit tilbud og skriver om min webshop.

For 9.000 kr. (eller lad os bare sige 18.000) + tiden det tog at finde blogs og aftale nærmere, får jeg noget nær de bedste links, der findes derude.

Det er links fra sites med høj Page Rank, fra velkendte authors, dofollow links fra content_area – alt i alt de bedste links, der overhovedet gives overhovedet.

Alligevel lyder 1.500 – 3.000 kr. måske af meget for et link – men det er jo ikke kun linket, du får. Du for også omtale på blogs med mange besøgende – her pr. mdr. mellem 20 og 100.000 unikke – og ja … links fra PageRank 4-sites rykker virkelig i SERP.

Når det kommer til langt de fleste kategorier af varer, der sælges fra webshops, skal der 1 eller 2 af den slags links til, før du ligger i top 3, hvis ikke du allerede placerer dig stabilt på en 1. plads.

… Og så må man jo have regnemaskinen frem. Der findes 6.600 søgninger på ’dameure’ pr. måned i Exact Match. Hvor mange ekstra ure vil du sælge, hvis du ligger nr. 1 og scorer de der 35 % af søgningerne på ordet? Betaler det sig at kaste mellem 1.500 – 3.000 kr. efter artiklen og linket?

Hvem kan bruge strategien?

Ja, ovenfor tager vi udgangspunkt i en webshop. Det skulle meget gerne fremgå, at den slags virksomheder kan bruge strategien med ROI.

Via søgeordsanalyse og en smule regning på tilgængelige data, er det let at give et overslag på om, det kan betale sig.

Her vil jeg ikke regne PR med, men kun de SEO-mæssige faktorer – men du får jo verdammt noch mal både de bedste SEO-stråler, der findes – og omtale blandt en stor og interesseret målgruppe.

Hvem ellers?

Jo, når du bevæger dig uden for emner, der blogges om i Danmark, bliver det selvfølgelig svært at finde sites, der vil blogge om dig. Der skrives om alle emner i DK, dvs. der er kun et fåtal af virksomheder, der opererer i brancher, der kun får input fra internationale kilder. Sandsynligvis snakker vi her om det, der ligger under promiller.

Næsten altid findes der ét eller andet obskurt fagblad, der skriver til virksomheden – med en lang mærkelig, men i nichen meget anerkendt fagjournalistisk tradition og én idealistisk redaktør bag roret.

Det kan være private fagblade (støttede af staten), universitetsmagasiner eller Peer Reviewed-udgivelser.

Uden for blogsfæren møder du journalisterne – i værste fald forskerne. Traditionen er stadig, at man skriver for lønnen, man får fra mediet – ikke gaver og penge fra annoncører. Journalister er sværere at arbejde med. De har en redaktør, et medie og et bagland, de alle står til ansvar for. Ligegyldigt, hvor gerne de vil hjælpe dig, er de låst af disse rammer.

Forskere er umulige at arbejde med. Jeg kender rimelig mange. En del har vi i familien. Der går vel en 200 år, før de falder for den slags arbejde. Ingen af dem er pt. til at hugge eller stikke i.

Emnerne, der blogges mest om i Danmark er mad og mode, men der blogges også om:

• Computer & Internet
• Hobby
• Hus & Bolig
• Job & Uddannelse
• Kunst & Kultur
• Natur & Dyr
• Personlige
• Rejser & Udland
• Samfund & Politik
• Shopping
• Sport & Fritid
• Sundhed & Helse
• Underholdning
• Videnskab

Se fx http://www.danskeweblogs.dk/ for detaljer.

Der er selvfølgelig også forskel inden for blogsfæren. Mode og madbloggerne kan efterhånden leve af deres skriverier og sponsorerede indlæg er én af indtægtskilderne. I andre sfærer er det lysten til at formidle – moralske overvejelser, etik, samfundsbevidsthed, fikse løsninger eller hobby, der motiverer deres skrivning. Afhængigt af, hvem vi taler om, findes større eller mindre incitament til at publicere for goods.

Men det er ikke kun webshops, der kan bruge strategien. Der findes mange bloggere, der befinder sig i samme niche som din virksomhed og med den rette henvendelse, vil du også kunne overtale dem.

Vi må se på det fra site til website. Nogle grupperinger er lettere at friste. Jeg kan sagtens forestille mig, at en del af bloggerne inden for alle brancher, der listes ovenfor, kan overtales til at blogge om dit site. Det kommer meget an på, hvordan du vinkler din forespørgsel og så det konkrete tilbud.

Store Vs. små og mellemstore virksomheder

Store virksomheder vil bruge strategien på kampagneniveau. Resten ville kunne bruge den til SEO af hele sitet.

Igen – fordi det gælder for alle mine indlæg – er det ingen mirakelkur, jeg foreslår. Vi skal frem med regnemaskinen og lave nogle overslag blandt en masse bekendte og også nogle ubekendte, før vi kan se om strategien giver mening for dit firma.

I hvert fald kender du nu en mulighed for både PR og SEOptimening, du ikke kendte før.

Hvad synes du? Har du spørgsmål eller indvendinger?

Læs andre artikler i serien:

1. CASE: Content Marketing via brugbare søgemaskineoptimerede artikler – for små og mellemstore virksomheder
2. Gæsteblogging som Content Marketings-strategi – for små og mellemstore virksomheder
3. Sponsorerede historier som Content Marketing – for små, mellemstore og store virksomheder
4. Content Marketing på kampagne-niveau – for små, mellemstore og store virksomheder
5. Content Marketing / Linkbuilding i pressearbejdet – for mellemstore og store virksomheder

Gæsteblogging er et fremragende middel for små og mellemstore virksomheder til at italesætte segmenter af målgruppen, som de endnu ikke har brandet sig overfor.

Ikke mindst er metoden meget effektiv, når det kommer til at skabe bedre placeringer i søgemaskinerne på de mest lukrative søgeord. Det gælder næsten ligegyldigt, hvilken branche, du er i.

Jeg ved, det virker. Jeg har selv brugt gæsteblogging til at skabe side 1 placeringer i Google på søgeord, som ’tekstforfatter’, ’søgeordsanalyse’ og ’Content Marketing’, der er helt centrale termer for min lille freelance-business.

Gæsteblogging er en effektiv branding- og SEO-strategi, som tilmed er relativ billig.

Links, Links, Links

Der findes blogs om næsten alt i verden. De findes også på dansk. Derfor siger det næsten sig selv, at du har mulighed for at få kvalificeret trafik fra netop din målgruppe, hvis blot du har held med at publicere på de rette medier.

Baggrunden for gæsteblogging som en effektiv SEO-strategi er, som bekendt, at eksterne dofollow-links er den vigtigste ingrediens, hvis du vil ranke godt i søgemaskinerne.

Du får links ved at skrive gode artikler, som bloggere og andre skribenter kan lide og som de får noget ud af at henvise til i egne skriverier. Men det er ikke let og mange gange, vil det være meget nemmere at skabe de links, du muligvis, men sandsynligvis ikke får ad naturlig vej, via artikler, du selv producerer og udgiver på eksterne sites.

Jeg skal ikke gå særlig meget i dybden med de konkrete aspekter af gæsteblogging her. Det har jeg gjort tidligere i en artikel på Ib Potters blog. Læs indlægget her: http://www.potter.dk/links/linkbuilding-gaesteindlaeg-om-gaesteindlaeg.htm.

I stedet vil jeg elaborere en lille smule på, hvem der bedst kan bruge strategien. Som de andre strategier, jeg beskriver i artikelserien, egner den sig nemlig heller ikke til alle formål.

Hvem kan bruge strategien?

Det oplagte svar er små og mellemstore virksomheder, der ikke har et site i forvejen, der er kæmpe stort og fuldt af Page Rank.

Virksomheder, der i forvejen har 10.000 backlinks, vil ikke få det store ud af strategien. Her skal der andre midler i brug til for alvor at gøre en forskel. Jeg beskriver dem i senere indlæg.

Webshops med mange produkter vil kunne bruge strategien i SEO af deres vare-kategorier og deres brands.

Hvis du sælger ure og gerne vil rangere godt på et brand eller fx kategorien ‘Herreure’, kan du skrive gæsteindlæg på mode-, livsstils- og ur-blogs (hvis sådanne eksisterer på dansk). Du kan linke tilbage og straks stryger du til tops i søgninger på brandet eller kategorien.

Hvis du sælger ure, sælger du sikkert også mange forskellige slags ure. Strategien er ikke god til at promovere enkelt-produkter, hvis du har mange af dem i din shop. Den er for tidskrævende. I stedet bør du skrive nogle gode tekster under produktet og ad den vej bygge på din rank.

Hvis et større site skal bruge strategien, vil det nødvendigvis foregå på kampagne-niveau. Fx vil TDC kunne bruge den ved launch og salg af ny en telefon, men ikke til optimering af deres PageRank 6-site som sådan.

Det er dog tvivlsomt om TDC ville medtage gæsteblogging i mixet af initiativer til lauch af produktet. Lancering af den type sker typisk i stram koordination ved en række andre markedsførings-tiltag med den pointe, at alle initiativer sætter ind og virker fra samme dato.

Problemet med gæsteblogging er, at artiklerne sjældent sidder i skabet helt fra starten. Der finder en redigeringsproces sted, hvor udgiver og skribent sparrer om det endelige produkt. Udgivers medie er også ofte en sidebeskæftigelse og et fritidsprojekt. Som skribent kan du ikke regne med samme professionelle håndtering – fx nidkærhed i forhold til deadlines – som du kan, når du pitcher historier til pressen eller andre professionelle medier. Også det gør strategien mindre velegnet til større virksomheder – eller virksomheder, der ikke kan give køb på timingen.

For små og mellemstore virksomheder eller freelancere som mig, er strategien dog ganske fremragende. Een artikel vil nok ikke kunne gøre det, men 10 artikler vil sagtens kunne få dig godt op i SERP på op til flere søgeord næsten ligegyldigt, hvilke branche du er i.

Husk også i den forbindelse, at du taler til et publikum, som udgiver givetvis har brugt lang tid på at opdyrke. Dette publikum har du nu mulighed for at påvirke, for at brande dig overfor og for trække over på dit site. Det er heller ikke er at foragte.

Læs andre artikler i serien:

1. CASE: Content Marketing via brugbare søgemaskineoptimerede artikler – for små niche-virksomheder
2. Gæsteblogging som Content Marketings-strategi – for små og mellemstore virksomheder
3. Sponsorerede historier som Content Marketing – for små, mellemstore og store virksomheder
4. Content Marketing på kampagne-niveau – for små, mellemstore og store virksomheder
5. Content Marketing / Linkbuilding i pressearbejdet – for mellemstore og store virksomheder

Her får du indblik i en Content Marketing-strategi, som jeg har brugt med stor succes for en kunde. Læs om, hvordan du via det rette indhold sparer tid på kundeservice, skaber topplaceringer i Google, trafik og ultimativt konvertering

Mange mindre virksomheder vil kunne implementere strategien med stor ROI uden de store investeringer.

Hvad vil vi gerne have ud af vores website?

-          KONVERTERING!! … Mere salg, flere kunder og bedre tid til at servicere dem.

Forudsætningen for konvertering er kvalificeret trafik. Forudsætning for trafik er langt fra altid, men mere og mere i disse tider gode placeringer i søgemaskinerne på de rette søgeord.

Hvordan får man dem?

Jo en af mulighederne er attraktivt indhold, der servicerer kunders behov for info. Det er artikler, som bliver delt og kommenteret og i bedste tilfælde, tiltrækker eksterne links. Deling, kommentarer og links især er guld værd, når vi taler om din placering i SERP’s (Search Engine Result Pages).

Attraktivt indhold er artikler, podcasts, videoer, tools mv., som folk på nettet, kan bruge til noget – som de kan bruge til at løse de opgaver, de har, når de kommer forskellige steder på nettet.

Jo mere brugbart indholdet er, jo flere links vil det tiltrække. Jo flere links, jo højere vil indholdet ligge i søgemaskinerne. Højere placeringer skaber mere søgetrafik og øger i sidste ende muligheden for konvertering.

Denne lille artikel-serie handler om strategier til at skabe det brugbare indhold, som blandt andet giver links. Den handler om Content Marketings-strategier for små, mellemstore og store virksomheder.

Vi starter i det små med en strategi, som mange mindre virksomheder kan implementere uden de store investeringer. Derfra bevæger vi os op til de mere ressourcekrævende strategier, som større og store virksomheder kan bruge med god ROI (return of invenstment) som resultat.

Men så til sagen!

Content Marketing for små niche-virksomheder

Jeg siger links!! Men denne strategi beror ikke på links. Den beror på en god søgeordsanalyse og nogle gode artikler. Det er low key. Det er billigt og det virker.

I alt sin enkelthed går strategien ud på at skrive brugbare artikler om din service og så SEO’e dem efter ord, som din søgeordsanalyse viser, at potentielle kunder søger på og som du har en realistisk chance for at ranke på.

Jeg har selv brugt strategien med stor succes for en kunde.

Vi så lynhurtigt via en søgeordsanalyse, at der ikke var nævneværdig konkurrence i Google på det søgeord, som alle netop den virksomheds potentielle kunder inkluderer i deres søgninger.

Vi så, at varianter og synonymer og relevante kombinationer ikke havde tilstrækkelig vægt i SERP til, at de ikke kunne slås.

Vi slog dem med veloptimerede og løsningsorienterede artikler, som besvarer kundernes spørgsmål.

For det første blev resultatet for min kunde, at virksomheden sparer tid, hvilke også var én af KPI’erne bag projektet.

Virksomheden brugte for lang tid på at besvare de samme spørgsmål igen og igen pr. telefon. På det punkt er forretningen blevet mere effektiv, fordi virksomheden kan henvise til websitet, når de mest typiske spørgsmål om deres løsning dukker op.

For det andet kommer du ikke uden om virksomheden, hvis du søger på de nicherelaterede ord og vendinger. Sådan vil det ikke altid være. Nogle nicher er sværere at skabe god SERP på end andre, men vi har 1. – 3. placeringer på generiske varianter. Vi har 1. – 5. placeringer på kombinationer med søgeordet – og alle de ord, vi optimerede og tilrettelagde artiklerne efter, har side 1 placeringer i Google.

Det drejer sig om 19 forskellige af de mest trafikerede søgetermer.

Virksomheden ranker via 15 artikler. Vi har åbnet for kommentarer og sat social medie knapper på til deling. Virksomheden skal ikke gøre andet end at besvare spørgsmål, der stilles via kommentarfeltet. Websitets placeringer i Google bliver højere og højere, fordi artiklerne duer og bliver delt og fordi websitet vokser hele tiden i takt med, at folk kommenterer. Samtidig med det bliver sitet mere og mere informativt set fra kundernes synsvinkel.

Jeg har ikke selv skrevet sitets artikler. Hvis jeg skulle have gjort det, ville projektet blive noget dyrere. Den specialviden, virksomheden besidder om sine kærneydelser, skulle jeg først have researchet mig til. Det tager også noget længere tid at skrive artiklerne, end det gør at optimere dem.

Virksomheden skrev artiklerne. Jeg bestilte dem, rettede til og optimerede efter søgeord inden for de aftalte rammer.

Jeg fortæller ikke nichen eller søgeordet her. Det ville ikke være fair over for kunden. Den uinteresserede kunne blive interesseret. Pludselig har vi syv SEO-firmaer, der laver canvas-salg på branchen og så lider min kunde skade.

Hvis du er journalist eller blogger eller bare interesseret og vil vide, hvilken virksomhed, jeg taler om, må du sende mig mail. Jeg skal nok ringe dig op og fortælle det – hvis jeg synes, din agenda er i orden.

Kontaktoplysninger finder du øverst til højre i min sidebar. Glæder mig til at høre dit påskud.

Hvem kan bruge strategien?

Den virksomheds vare, jeg taler om, bliver købt efter grundig overvejelse og sitets artikler fortæller dig alt, du behøver at vide, før du køber.

Webshops og virksomheder, der sælger varer, som købes pr. impuls, gammel vane eller bekvemmelighed, vil ikke – som jeg kan se – kunne bruge strategien.

Så vidt jeg kan se, vil den kun virke for virksomheder, der sælger varer, som købes efter nærmere overvejelse.

Hvis du videre-sælger kendte brands, som forskelligt hifi-udstyr, køleskabe, biler eller andre ting af kendt fabrikat, ville du heller ikke umiddelbart kunne bruge strategien, selvom kunderne overvejer længe, før de køber den slags varer.

Problemet er, at kendte brands anmeldes tusinde steder rundt på nettet. Typisk kigger kunderne på de lækre billeder. De sammenligner specs og priser. De ved præcist, hvad de vil have og indblik i detaljer om produktet, virker kun, hvis detaljerne afslører bedre specs og billigere priser.

Der er i øvrigt også typisk hårdere konkurrence om topplaceringer på termer, der indeholder kendte brands. Det samme gælder ikke special-designede løsninger, som du og en lille håndfuld konkurrenter udbyder eksklusivt.

Det passer ikke helt.

Hvis du sælger BMW’er og sender nyhedsbreve til potentielle kunder på din mailingliste, kan du sagtens skabe gode resultater – både SEO- og salgs-mæssigt og i forhold til Relation Management. Men det kræver en kontinuerlig strøm af artikler og ikke 15 velplacerede og -optimerede indlæg, som var tilstrækkeligt for min kunde og for virksomheder, der ligner.

Brancher

Siger det igen:

For at bruge strategien med succes, må du, så vidt jeg ved, være forhandler af unikke løsninger og afsætte varer, der sælges som et overvejelseskøb. Virksomheder, der typisk vil kunne få gavn af strategien er små eller mellemstore virksomheder, der, så langt jeg ser i skrivende stund, befinder sig inden for disse brancher:

• Administrationsservice, kontorservice og anden forretningsservice
• Andre personlige serviceydelser
• Designarbejde og andre liberale serviceydelser
• Fiskeri og akvakultur
• Fødevareindustri
• Grafisk industri
• Hotel- og restauration
• It-branchen
• Juridisk bistand, revision og virksomhedsrådgivning
• Landbrug
• Reklame og markedsanalyse
• Sten-, ler- og glasindustri
• Udlejning og leasing
• Undervisning
• Vagt- og sikkerhedstjenester og overvågning

Spørgsmål, kommentarer og næste indlæg

Hvad synes du? Har du spørgsmål eller kommentarer? Skriv dem nedenfor.

Læs i øvrigt næste indlæg, som handler om gæsteblogging, som en Content Marketingsstrategi til bedre SERP. Med gæsteblogging kan du angribe og skabe resultater på selv meget konkurrenceprægede søgeord. Indlægget kommer på lidt senere på ugen.

Hold øje med de andre artikler i serien:

1. CASE: Content Marketing via brugbare søgemaskineoptimerede artikler – for små niche-virksomheder
2. Gæsteblogging som Content Marketings-strategi – for små og mellemstore virksomheder
3. Sponsorerede historier som Content Marketing – for små, mellemstore og store virksomheder
4. Content Marketing på kampagne-niveau – for små, mellemstore og store virksomheder
5. Content Marketing / Linkbuilding i pressearbejdet – for mellemstore og store virksomheder

The Danish tv-serial, ‘The Killing’ (Forbrydelsen) ran its first episode of season 3 on Sunday 23 th. of September. I am by no means an aficionado, but it has to be said – the episode was brilliant screen writing – meaning the best I ever witnessed in the genre from a writer’s perspective.

The creator, Søren Sveistrup knows his trade.

Here is why.

Every good story kicks off with a complication that’ll be redeemed during the tale. On its way to redemption several points needs surpassing in order to carry audience attention all the way to the end – and make the story work.

Most important is a clear and thrilling complication that’ll be resolved at the end of the story climax.

This principle carries through perfectly in The Killing III’s first episode – both as episode carrying a complication and redemption in itself and as new complication that‘ll unravel during the coming shows.

Of cause we won’t know who committed the murders happening in the first few minutes in the first episode. We probably won’t know until the end of the 10^th episode – but we know there is some kind of conspiracy behind – we know it’s not that simple.

And so we’re a lot wiser to the ghastly murders – and we are precisely that much more curious to find out who did it in the coming shows.

Søren Sveistrup, Creator of ‘The Killing’, Forbrydelsen is indeed a skilled screen writer

I don’t think I ever seen a season beginning working that well being at the same time a story resolved, the very beginning of new larger scale story and on top of that a cliffhanger.

Many crime and thriller serials have attempted the composition – but nothing I have ever seen has nailed quite as effective.

This includes the serials Dexter, Breaking Bad, Homeland and many other crime serials – even Twin Peaks. The Killing (Forbrydelsen) may not be as original as Twin Peaks – fare from it – but it does what it is supposed to do, from a Hollywood screen writers perspective better than Twin Peaks or any other shows, I remember to have whatched.

If coming episodes are of the same caliber – we’re in it for a hell of a ride.

Take this as a recommendation rather than an attempt to give a full critique of the writing done by Søren Sveistrup. If you see the first episode and find any writing flaws, please let me know.

I couldn’t find any – and I’m always happy to learn.

If you speak the Danish tongue – you can watch the show at http://www.dr.dk/tv/se/forbrydelsen-iii/forbrydelsen-iii-1-1#!/

Leder du trafik fra Adwords til din forside?

Stop det!

Følg denne tretrins-raket og oplev en mangedobling af omsætningen, du skaber via dine Adwords

3-TRINS-RAKET: Dette indlæg henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der bruger få eller mange penge om måneden på Adwords for at skabe mere trafik og større omsætning via deres hjemmeside.

Det er skrevet til virksomheder, der allerede har opsat Adwords-kampagner på fornuftige søgeord.

Det handler om vejen fra, at kunderne klikker til, at salget går igennem. Pointen er, at give dig nogle fif, der kan hjælpe dig med at få MEGET mere ud af pengene, du bruger på Adwords.

1. trin: Send kunderne direkte til landingssiden med dit tilbud

Rigtig mange især mindre virksomheder, der benytter Adwords, sender al deres trafik til forsiden af deres site. Sådan generer de måske en vis profit, men det er langt fra den smarteste måde at gøre det på, hvis du virkelig vil skabe resultater.

De fleste virksomheder sælger mere end ét produkt. De indretter deres Adwords efter målgrupperne, der er på shopping. Når de stadig sender alle, der klikker ind på forsiden, begår de den fejl, at de ikke serverer deres tilbud med det samme.

Sådan skuffer de kunden, idet kunden faktisk forventer at blive præsenteret for et tilbud, når vedkommende klikker.

Sådan beder de kunden tage stilling én gang for meget. Fra forsiden skal kunden nu til at søge videre hen på den relevante underside, hvor tilbuddet findes. Alternativt skal kunden selv stykke tilbuddet sammen via brudstykker, der findes forskellige steder på hjemmesiden.

EKSEMPEL: Storyhunter sælger tekstforfatning, PR og Adwords-optimering.

Jeg har Adwords-annoncegrupper sat op, så folk, der søger på PR finder mine PR-Adwords – så dem, der søger på mine andre ydelser, finder præcis den ydelse, de leder efter.

Hvis jeg sendte alle, der er på udkig efter en freelance PR-medarbejder til forsiden af Storyhunter.dk – ville folk ikke få mit tilbud på PR-fronten smækket lige i ansigtet med det samme.

På trods af det, at min annonce faktisk lover PR, skulle de for anden gang til at søge efter ydelsen – denne gang på min hjemmeside.

På min forside skulle de først finde menu-punktet ’Ydelser’. Dernæst skulle de navigere sig frem til PR-undermenuen. Det tager tid. Det tager hjernekapacitet og jeg mister købere undervejs.

Folk, der klikker på mine PR-Adwords, sender jeg direkte over på siden, der reklamerer for mine PR-ydelser. Jeg gør det lettest muligt for kunden at slå til på mine tilbud. … Det manglede bare.

Første skridt i optimering af din Adwords-kampagne er at sende folk direkte over på ydelsen eller varen, de leder efter og som matcher de Adwords, de reagerer på.

2. trin: Skriv landingssiden, så den sælger

Som ordet antyder, er en landingside det sted, hvor kunden lander, når vedkommende klikker på din bannerreklame – på dit gratis (organiske) link, der dukker op efter søgning i Google – eller som her, dine Adwords.

Det behøver ikke være så svært

Landingpages fra store firmaer indeholder ofte flot grafik, der sammen med tekstforfatterens ord taler direkte til kundens købelyst. Landingssiderne er gennem-testede – det vil sige, man har lavet flere af dem med varierende overskrifter, brødtekst og grafik og så har man testet, hvilken side, der sælger (konverterer) bedst.

Det behøver ikke være så svært.

Du behøver ikke ansætte en grafiker og tekstforfatter til mellem 800-2000 kr. i timen for at lave en landingsside, der mangedobler salget, du i forvejen skaber ved at sende folk ind på din forside. Du når rigtig langt, hvis du ved, hvordan du skriver en ordentlig salgstekst – og det skal jeg vise dig nu:

A.I.D.A. – tekstforfatterens formular, der altid virker

Folk, der beskæftiger sig med konverteringsoptimering og landingpages anerkender over en bred kam, at det ikke er grafikeren, men tekstforfatteren, der sælger varen på din hjemmeside.

Kort sagt er grafikken indpakning, mens teksten er det, der sælger.

Der findes flere måder at skrive salgstekster på. Den jeg vil vise, er den ældste og mest anerkendte. Det er brugt af tekstforfattere langt før, internettet blev opfundet. Den virkede for 100 år siden, hvor den blev brugt på plakater og flyers. Den virker nu, hvor den blandt andet bruges på nettet.

A (Attention) – væk opmærksomhed

Hvad er det, der fanger din opmærksomhed, når du går ind på Ekstrabladet.dk eller en anden netavis?

Det er selvfølgelig overskrifterne. Det er overskrifterne og de små tekster, der står lige under (taglines eller resumerne), som får dig til at klikke på den enkelte artikel.

Når det kommer til salgstekster er dynamikken den samme. Det er overskriften og nogle gange artiklens resume, der får dig til at læse videre.

Det er pointen med salgstekstens overskrift. Den skal ikke nødvendigvis informere – ikke nødvendigvis opsummere. Den skal fange læserens opmærksomhed og få læseren til at læse videre.

Den må meget gerne tale til følelserne. Fx kan du nævne det primære tilbud, du giver til kunden. Tjek et eksempel fra Storyhunter.dk

Her er én til at gribe din opmærksomhed. Er du lille eller mellemstor virksomhed? Får du ikke lyst til at læse videre?

At fange din opmærksomhed og få dig til at læse videre er det eneste formål med teksten. Den skal selvfølgelig være repræsentativ for resten af artiklen, så læseren ikke føler sig snydt undervejs, men ellers er der ingen regler.

Hvis du ikke fanger læserens interesse med det samme, kan den videre tekst være nok så fremragende. Folk læser den ikke. Du mister i hvert fald mange, før du overhovedet er begyndt.

I (Interest) – væk interesse

Nu har du fået kundens opmærksomhed. Når det sker, har du laaang tråd.

Relativt lang tråd.

Nu kan du præsentere de fakta, der skal med før, at tilbuddet giver mening.

Hvilken ny forskning bakker tilbuddet op? Hvad siger trenden om dit produkt? Hvad er det specielle ved din virksomhed og hvad kan du, som ingen andre evner?

Se interest-aspektet i teksten, vi allerede har taget hul på:

I Interest-afsnittet kan du levere fakta. Du kan resonere. Du har opmærksomheden og nu kan du indvie kunden i din tankegang, for nu hører kunden efter. Det har overskriften eller attention-afsnittet sørget for.

Men vær ikke for lang i spyttet. Gør det kort og forførende og når du er færdig, så opsummer fordelene, dit tilbud giver til kunden.

D (Desire) – Tal til målgruppens lyster

Du har allerede indviet kunden i dit tilbud. Alle detaljer, kunden skal vide er allerede beskrevet. Nu skal du opsummere fordelen ved tilbuddet, før du fortæller kunden præcis, hvad vedkommende skal gøre for at købe.

Som oftest lister jeg fordelene op under Bullet Points, som…

• Spar tid
• Får flere penge mellem hænderne
• Få bedre kvalitet…

I eksempel-teksten gør jeg det samme:

Her skal du være opmærksom på forskellen mellem features og benefits, altså egenskaber og fordele for din kunde.

Hvis du nævner en egenskab ved produktet, skal kunden selv tænke sig til fordelen:

Køb Computer

• 500 gb harddisc
• 6 gb ram
• I7 Intel processor

Det kræver en tankeproces og nogle gange endda research. Tankeprocesser kræver tid og energi. Derfor er det i de fleste tilfælde bedst, hvis du sparer kunden for dem og nævner fordelene med det samme:

• Få al den harddisc-plads, du behøver
• Du vælger selv, hvor mange tunge programmer, du vil arbejde med ad gangen
• Få den hurtigste computer på markedet

Det er lidt af et paradoks, at netop computere for det meste sælges via features og jeg kan kun gisne om årsagen.

Jeg tror, at det er fordi, at alle der ikke selv har forstand på computere, har for vane at levere features videre til én af deres venner, der er ekspert – som så kan sige god for maskinen. Når lige det kommer til computere, tror jeg også, at folk der har forstand på dem, i meget høj grad alene stoler på fakta. Sådan har jeg det selv. Måske derfor er computere af undtagelserne til reglen.

A (Action) – sig, hvad kunden skal gøre for at købe

Nu skal du fortælle, hvordan kunden indløser billet.

Hvad er dit Call to Action?

Skal kunden ringe til dig og høre nærmere? Lukker du handlen pr. telefon? Skal kunden lægge i kurv og frem med Dankortet? Skal han tilmelde sig med kontakt-oplysninger? Skrive til dig? Hvad skal kunden gøre for at få fingrene i dit tilbud:

Andet skridt er at skrive en landingsside, der gør, hvad den kan for at sælge varen. Brug A.I.D.A. til formålet.

Her har jeg blandet lidt Interest ind i mit Call to Action.

I min opfordring til kunden fortæller jeg, at han sparer nogle penge, hvis han reagerer med det samme. Det er fakta, men det er også en ekstra fordel, som måske motiverer til køb.

Se den samlede salgstekst i let redigeret udgave på Optimer dine Adwords.

3. trin – Test om landingssiden virker

Skriv flere udkast til salgsteksten og test, hvad der konverterer bedst.

Er du i tvivl om, hvilken overskrift, der virker, så skriv to sider med forskellige overskifter og den samme brødtekst derunder.

Lav to forskellige annoncegrupper med samme Adwords, der linker til hver af siderne. Iagttag, hvilken side, der giver flest tilmeldinger, mest salg eller hvor kunderne mest gør, hvad du vil have dem til. Sådan tester du, hvilken overskrift, der virker bedst.

Tredje skridt er test af dine landingssider. Brug Konverteringssporing. Husk også at spørge indtil, hvordan kunden fandt frem til dig, hvis dit Call to Action er ‘Ring til os’.

Konklusion

Hvis du vil styrke din indtjening via Adwords – tænk dig om

1. Trin: Led trafikken hen til en landingsside
2. Trin: Skriv din landingsside efter A.I.D.A.-modellen – der virker hver gang
3. Trin: Test forskellige udgaver af landingssiden og vælg den, der konverterer bedst

Hvis du følger denne tretrins-rakat, har flair for skriveri og øver dig lidt, kan du sagtens gøre arbejdet selv. Ellers ved du, hvem du ringer til uden, at det koster parcelhuset.

Jeg skal i øvrigt sige, at enhver kommentar til indlægget er velkommen.

Hvis du har spørgsmål til din egen brug af Adwords – kan du også forklare dig i kommentarfeltet.

Lever gerne referencer, så jeg kan studere sagen nærmere. Hvis din case er interessant, skal jeg forsøge at give dig et bud på, hvad der er op og ned.

Husk også mit nyhedsbrev, hvis du vil læse mere fra mine hænder.

Tak for nu.

Du har sikkert en masse opgaver i dit job eller fritid, som du kunne udføre meget bedre, hvis du viste, hvordan du brugte computerprogrammet, som professionelle bruger, når de løser opgaven.

Det er meget let og sådan gør du!

Måske sysler du med webdesign. Her ville Adope Dreamweaver kunne hjælpe dig. Photoshop, Illustrator og Indesign ville kunne hjælpe dig med den og andre grafiske designopgaver.

Ok – det er musik eller film, du laver!

Her vil Cubase og Adope Premiere hjælpe dig.

Excel fra Officepakken er skride godt, når du skal lægge et budget, men hvordan er det lige du kommer i gang med at bruge de forskellige programmer?

Video gør instruktionen meget lettere at følge

Jo, når du har købt programmet og åbnet det, virker brugerfladen fuldstændig uoverskuelig, men fortvivl ikke. Gør Youtube til din bedste ven og du vil komme godt i gang med alle programmer, du skal bruge i løbet af no time at all.

Når du sidder med Indesign for første gang og du fx ikke kan finde ud af noget så banalt som at kreere et nyt dokument, der passer til produktionen, du vil lave – er programmets hjælpefunktion fuldstændig håbløs.
Det gælder især for ældre versioner. Det er en opgave i sig selv at lære at bruge funktionen.

Det meste af den hjælp du får via funktionen, er trin for trin-vejledninger på skrift, som er meget svære at følge simpelthen, fordi det tager utrolig lang tid at forstå instruktionen, når du skal læse dig til den.

Manualer er bare meget lettere at forstå, når du følger dem på video.

Youtybe bliver din go-to guy

Hvis du frem for at spilde tid på ringe hjælpefunktioner, klikker dig ind på Youtube, skal du blot bruge de rette søgeord før, du finder meget overskuelige vejledninger, som brugere derude har offentliggjort.

I det konkrete eksempel kan du søge på ’Indesign CS5 tutorial setup new dokument’ og der kommer en række instruktions-videoer op, der på 2-10 minutter forklarer dig, hvordan du gør.

Video nummer to under søgningen viser dig alt, du behøver at vide som nybegynder. Tjek den nedenfor:

Det kommer hen ad vejen

Det sværeste ved at bruge Youtube til at lære nye computerprogrammer er at finde de rette ord at søge på.

Hvis du vil bøje tekst om et billede i Indesign hedder funktionen egentlig ’text wrap’.

Det er ikke ligefrem indlysende – men heldigvis kommer der også resultater frem, hvis du søger på ’bend text around picture’. Du skal bare lige huske og skrive ’Indesign (navn på programmet) CS5 (version af programmet) tutorial (vedledning) og så funktionen, du vil søge efter.

Således bliver din søgeterm ’Indesign CS5 tutorial bend text around picture’. Prøv og klik på linket og se, hvad der kommer op.

Det kan sagtens koste lidt tid, før du får helt styr på hvilke søgninger, der løser problemet, du arbejder med i øjeblikket – men som du knuser problem for problem via Youtube, bliver du mere og mere skarp på, hvad tingene hedder og hvad du skal søge på. Du bliver bedre og bedre til at bruge programmet og du kommer tættere og tættere på en færdig produktion, der holder.

Learning by doing

Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt ikke giver meget for Photoshop-kurser eller kurser i brug af computer-programmer overhovedet. Jeg har taget flere af dem, men har aldrig lært noget særligt. Det skyldes som oftest, at vi ikke har arbejdet på egne projekter i undervisningen.

Jeg lærer, når jeg selv kæmper med opgaven og får input til løsning trin for trin undervejs.

Kurser i de komplicerede Adope-programmer har jeg altid syntes var alt for generelle. Når der så går en måned fra kurset og til, at jeg skal bruge kundskaberne, jeg har lært, har jeg som oftest glemt dem igen og må starter på en frisk.

Med Youtube – min bedste ven, når det kommer til it-learning by doing – har jeg altid hjælpen lige ved hånden.

Brug de fremragende tutorials, der ligger på Youtube og skriv gerne, hvis du står overfor et problem, du ikke kan finde hjælp til. Det kan være, jeg kan hjælpe dig til de rigtige søgeord.

Du må også gerne lægge en kommentar med ris, ros, eksempler på problemknusning eller andet, hvis du kan bruge mit indlæg.

STORYTELLING: Så du 21Søndag på DR1 d. 4.12?

I så fald var du vidne til et rystende ulødigt indslag om plejebarnet Emma fra Hjørring Kommune.

DR1 underbygger ganske fint, at der er sket fejl i Emmas anbringelse, men det er ikke historiens humle.

-     Det handler om mishandling og total omsorgssvigt af børn! starter Kim Bildsøe.

-     Det er i dag kommunerne, der har ansvar for de omsorgssvigtede børn, men i en undersøgelse har den sociale ankestyrelse vist, at i 8 ud af 10 sager, ja, da laver kommunerne fejl!

-     Vi sætter i aften fokus på én af de sager for at undersøge, hvad der egentlig går galt og hvordan børnene ofte ender som tabere! siger Kim Bildsøe.

Hvad tror du indslaget handler om ud fra denne præsentation?

Se indslaget her: http://www.dr.dk/dr1/soendag#/24772/27:34

[Update d. 4.1.2012: Det viser sig faktisk, at 21Søndag har fjernet indslaget fra sin hjemmeside. Hvis du kigger her mangler indslaget fra d. 4.12.)

Humlen er tilsvining

Nej, det er ikke forsøget på at vise, hvad der går galt for kommunerne. Indslaget er forsøg på at tilsvine en helt bestemt kommune, et helt bestemt værested for at underholde dig en søndag aften.

Som sagt er der sket fejl i anbringelsen af Emma. Tilsyneladende skulle hun aldrig være taget fra sin plejefamilie gennem 10 år og genanbragt hos sin mor. Carsten, som var hendes plejefar, skulle aldrig have sagt til Ekstrabladet

-          Jeg slår ham ihjel!

… da han mistede sin datter i en tragisk trafikulykke til nogle unge mænd, der kørte ræs.

Kommunen skulle aldrig have anbragt Emma et andet sted end hos Carsten med den begrundelse, at ’Carstens udtalelser ikke var forenelig med rollen som plejefamilie’.

… Men det er heller ikke historiens humle.

Historiens humle er udtalelser fra Emmas nuværende værge, Peter Bach, leder af værestedet Skovhuset. Det er dem, der sætter sindene i kog.

Psykologer puster til ilden

I al hemmelighed har pigen båndoptaget sin værge.

Værgen, Peter Bach, der ikke er pædagog, psykolog eller sagsbehandler, sammenligner opdragelse med afretning af en hund.

DR1 får så eksperter til at vurdere båndoptagelsen, fx psykolog og socialpædagog Inger Thormann.

-          Det er utroligt, som det finder sted. Jeg finder ikke ord for det! siger hun.

Ud fra båndoptagelserne slutter Inger Thormann.

-          Jeg synes, det er MEGET alvorligt. Der må jo være en kommune, som ikke ved, hvad de får for pengene. Jeg vil sige – det er et direkte skadeligt miljø at være i. For at sige det helt enkelt er det en fejlplacering af hende (Emma). Hun kan ikke være tjent med det og hun skal have tilbudt noget andet.

Sådan hænger de to eksperter i lyset af Kim Bildsøes prolog samstemmigt værgen ud som børnemishandler – Peter Bach, som ellers gør sit bedste for at tale roligt og afmålt i situationen, pigen optager.

DR1 og eksperternes dom

Jeg er glad for, at Inger Thormann ikke kom fordi i mit barndomshjem. Mig ville hun givetvis også have placeret ude for hjemmet. Hvis hun kan udtale sig så definitivt på den baggrund, synes jeg DR1 gør bedst i at kigge nærmere på hendes håndtering af sine ansvarsområder.

Det her er fuldstændig ude af proportioner!

Indslaget virker selvfølgelig helt forfærdeligt i lyset af Brønderslev-sagerne, Tøndersagen og senest Operation X’s afsløringer i programmerne ‘De Sociale Købmænd’ – men hold da kæft, hvor er det søgt konflikt og sensations-journalistik af allerværste skuffe.

Mest af alt er det konteksten, der skaber skandalen. 21Søndag ville sandsynligvis aldrig have bragt historien, hvis ikke Operations X og diverse sager om mishandling og omsorgssvigt i forvejen havde sat kommuner og væresteder i miskredit.

Pinligt DR1!

Det er givetvis meget forkert og upædagogisk, som kommunen tvinger Emma til at tage afsked med sin gamle plejefamilie, men igen, det er ikke humlen i historien!

Humlen er Peter Bachs udtalelser om hunden. Det er dem, der giver historien pondus og sving.

Det kan sagtens være, at Peter Bach er en brutal og grusom mand, men det kan du altså ikke vide noget på baggrund af lydoptagelserne, 21Søndag bringer.

Fakta-grundlaget er nærmest ikke-eksisterende. Indslaget hviler udelukkende på kilder, der hver for sig ’synes, hvad de synes’. Psykologerne synes ud fra det, de hører på båndet. Der fortælles intet om konteksten. Der er ingen vidner. Pigen selv bliver ikke interviewet. Kun de tidligere plejeforældre, hvor Carsten sidder og græder, får taletid. Der præsenteres i det hele tage kun den ene side af sagen, nemlig DR1’s side, som sammensættes af forskellige fragmenter, hentet ind til anledningen.

Hvad med hade-objektet?

Konklusionen bliver dermed helt og aldeles noget DR1 ’mener’ og prøver at pushe til dig i bedste sendetid – og det på Peter Bachs bekostning.

-          Stakkels værge, hvis altså ikke kan har gjort andet end at tale over sig, hvad der sgu også er sket for min egen far.

Jeg tror faktisk, at jeg – ligesom fx Kim Bildsøe – kunne præsentere værre båndoptagelser af vores egne fædre, når de, som Peter Bach, var trængt op i en krog.

Det er pinligt DR1. Værgen præsenteres med billede og navn. Gad vide, hvad folk tænker om ham efter jeres indslag?

Ok – hvad så med de 8 ud af 10 kommuner, der laver fejl?

Så er det noget helt andet med den måde som fx Operation X dokumenterer, hvordan værestedet ‘Plantagen’ slår plat på udsatte mennesker i ’De Sociale Købmænd’.

Hvordan er det i øvrigt, at 21Søndags historie forklarer, hvad der går galt i kommunerne, når 8 ud af 10 sager fejlbehandles?

Jeg håber også andre kan se, hvordan vores Public Service kanal no. 1. i det her tilfælde forsøger at slå plat på folk for at fylde sendetiden med sindsoprivende underholdning.

… Og der er ingen her der mener, at børneopdragelse og hundeafretning er det samme.

Følgende stiller spørgsmål til en kendt bloggers betragtninger om behavioral targeting og retargeting.

Da jeg først publicerede indlægget, nævnte jeg personen ved navn og linkede til de tre indlæg, der behandlede sagen på hans blogs. Efterfølgende har han åbenbart fortrudt sine skriverier. Mine henvisninger 404′ede og hans indlæg var ikke længere til at finde.

Jeg har imidlertid brugt en del tid på at forstå hans tanker. Da tankerækken fortæller en god historie, som også kan læses uden personlige referencer og da mit oprindelige indlæg (og selvfølgelig også hans) stiller skarpt på relevante aspekter af behavoiral targeting og datasikkerhed – har jeg valgt at beholde det på Storyhunter. Med respekt for, at han tilsyneladende ikke ønsker at blive taget til indtægt for hypotesen, har jeg slettet de personlige referencer og gengivet bloggeren som anonym.

Nuvel…

Bloggerens indlæg er skrevet i en fart fra den 13.-14. oktober. I alle indlæg fremgår det, at et teleselskab har spurgt om lov til at købe adgang til hans Google Analytisk-konto. Hans blogs har ’et par hundred tusind månedlige unikke besøgende’.

-          Manden har fat i folk, tænker teleselskabet.

Det skal bruge adgangen til re-targeting af hans publikum – dvs. til at annoncere for hans læsere rundt på Nettet. Det lader sig gøre ved at placere en cookie i din browser, når du besøger hans blogs. Cookieen aktiverer teleselskabets annoncer rundt på Nettet, hvor du ellers kommer og hvor det har affiliate-aftaler. Det kan fx være Ekstrabladet eller BT.dk.

I indlæggene på hans blogs og på Facebook, overvejer han de etiske, juridiske og forretningsmæssige aspekter af re-targeting, som den jeg nævner – og af behavioural targeting i det hele taget.

Jeg skal forsøge at opsummere pointerne og slutte af med lidt stof til både din og hans eftertanke.

Google bruger behavioral targeting til at kontrollere, hvad vi tænker

Behavioral targeting kigger på din Internet-historik. I forhold til bannerreklamer kan et website placere en cookie i din browser (‘Pixel Dropping’). Når du besøger andre sites, som førstnævnte har aftaler med, viser de websites bannere. Det er en fordel for Websitet. Det ved jo i forvejen, at du er interesseret. Det viste du, da du i sin tid besøgte det og det lagde en cookie i din browser.

Via cookies kan annoncører re-target dig og udsætte dig for en meget mere kontrolleret og massiv strøm af reklamer og således påvirke dine køb.

Det sidste nye skulle så være, at Google tillader handel med re-targeting. Hvis jeg som teleselskab, kan se, at du som blogger, har fat i et segment, jeg kan bruge – kan jeg købe adgang til segmentet. Jeg kan betale dig for, at du lægger en cookie i dine brugeres browser. Cookie aktiverer mine reklamer rundt på Nettet, hvor dine brugere kommer.

De etiske aspekter vækker diskussion.

Må man det? Er der ikke et eller andet galt med det et eller andet sted? Jeg giver i hvert fald ikke tilladelse til, at et website må lægge cookies i min browser. Jeg kan selvfølgelig bare slette den eller indstille browseren, så jeg ikke længere får dem, men alligevel…

Den kendte blogger giver ikke meget for diskussionen.

Den er en sidebemærkning i forhold til det virkelige issue – måske endda en afledningsmanøvre. Den virkelige diskussion handler om, hvordan fx en af verdens største Internetbutikker – Google – konsekvent og uden at spørge os fra gang til gang kortlægger vores brugeradfærd.

Det sker gennem Google Analytics, som Google stiller gratis til rådighed og som så godt som alle hjemmesider bruger til info om deres besøgende. Når hjemmesiden får adgang til data om brugeradfærd, gør Google selvfølgelig også.

Google videregiver data til Adwords-annoncører, men hvad værre er – Google bruger adfærden til at kontrollere informationen, vi finder frem til i vores søgninger. Når Google iagttager, at du har den og den Internet-historik, giver den de og de sponsorerede, men også organiske links, som resultat af dine søgninger.

… Og den stopper ikke her.

Google kontrollerer sågar producenterne af indhold til Nettet. Det sker ved i en art ’symbiotisk forhold’ til producenterne.

Indholdsproducenterne retter sig efter Google. Det må de nødvendigvis. Kun sådan bliver indholdet vist i søgemaskinen og kun sådan rammer producenterne deres målgrupper.

Google og USA hjernevasker os

Den, der kontrollerer tilgængelig information, kontrollerer, hvad vi tænker. Det er elementær diktatorer-psykologi.

Påstanden er, at Google ikke kun via Analytics afdækker og sælger indsigt i vores adfærdsmønstre – ikke kun ødelægger enhver fornuftig path to conversion-analyse ved at lukke op handel med segment. Google påvirker selve måden, vi tænker på. Google påvirker vores bevidsthed og de valg, vi træffer ved at styre både adgangen til information og produktionen af samme.

Det lyder selvfølgelig vildt, at Google serverer upartisk information ud fra søgeord, kliks og sider, du allerede har set på Internettet. Men – det er i hvert fald rigtigt, at jeg ikke nødvendigvis får samme søgeresultater, som du, kære læser, selvom vi bruger samme søgeord i hver vores browser? Det kan selvfølgelig skyldes, at vi fx søger fra forskellige steder i landet, men rygtet siger også, at det afhænger af om vi op til søgningen har forskellig søge-historik.

Men hvordan er det lige, at Google udvælger resultatet af vores søgninger ud fra søge-historikken?

Det ved ingen. Kun Google kender Googles algoritme.

Skræk-scenariet er, at Google sælger sin information til organisationer med ressourcer til at sætte sig på hele informations-territorier. Institutionen USA har fx ’udvidet adgang’ til info, der lagres på amerikanske servere.

De fleste Google-servere står i USA.

Den kendte blogger henviser til ’The Patriot Act i forhold til cloudløsninger og Persondataloven – Om hvorfor Odense Kommune ikke må anvende Google Apps for Datatilsynet’.

… Men hvad nu hvis Google i samarbejde med USA serverer den information til resten af verden, begge parter er mest interesseret i, at vi får?

Hvad nu, hvis Google og den amerikanske efterretningstjeneste samarbejder om at få os til at producere propaganda, der tjener deres interesser?

Genialt – right?

Criminally Insane!!!

Enhedslisten deler adfærdsoplysninger med USA

Det sjove er selvfølgelig, hvordan alle virksomheder, organisationer, institutioner lige med undtagelse af bankerne uden videre deler oplysninger med Google og dermed måske den amerikanske stat?

De gør de selvfølgelig for at få gratis oplysninger om brugeradfærd på deres hjemmesider, men hvordan er det nu, den går:

-          If it’s free, you’re paying for it!

Hvordan tør Enhedslisten? Hvordan tør Hizb-ut-tahrir.dk?

-          Vel kun fordi, de ikke er opmærksomme på problemet – og det er vel sådan Google vil have det, ræsonnerer den kendte blogger.

Det er også bemærkelsesværdigt, hvordan ’9 ud af 10 i Danmark, der arbejder professionelt med webanalyse er 1) Uddannet af Google, og 2) Arbejder med Google-teknologi, der gi’r adgang til viden om brugeradfærd på stort set alle danske virksomheders og organisationers hjemmesider.’ – dvs. Google står også for den eksplicitte uddannelse i, hvordan folk, bruger Analytics, Adwords, skriver og optimerer, så indlæg dukker op i Googles søgemaskine.

-          Meget, meget betænkeligt!

Den kendte blogger har en del andre eksempler på skummel behavioral targeting og re-tageting.

Det er sindssygt underholdende at læse (eller var underholdende dengang, hans indlæg var synlige!).

Igen og igen påpeger han dog, at der ikke er noget i vejen med re-targeting som teknologi – kun måden den bruges eller kunne bruges på.

Kendt blogger rundt på gulvet

-          Hvis jeg virker lidt mindre rationel end vanligt, så er det, fordi jeg kognitivt har det som et medlem, der har netop forladt Scientology, skriver den kendte blogger.

Hvis jeg ellers gengiver ham rigtigt – og det er ikke helt let, fordi tankerne er meget nye også for ham selv – forstår du formentlig også, hvad der får en fattet mand rundt på gulvet. Jeg synes, det er godt tænkt. Jeg kan også sætte mig ind hans oplevelse.

-          … Jeg har regnet den ud … den er OND!

Lad mig alligevel komme med et par spørgsmål, som kan være med til at raffinere teorien.

Hvad er en konspirationsteori?

Først bør du have dette in mente:

Professor i pædagogik, læring og filosofi, Kasper Lippert-Rasmussen fra Århus universitet har studeret de argumentatoriske brister ved konspirationsteorier.

Han opstiller to kriterier for den dårlige af slagsen.

1. De accepterer præmisser for deres teori, som de aldrig ville acceptere, hvis sagen gik dem imod
2. De bruger åbenlyst usandsynlige hjælpehypoteser, alene fordi de støtter konspirationsteorien

Du må selv, kære læser, vurdere om den kendte bloggers teori, er den ene eller den anden slags. Lippert-Rasmussen beder dig huske, at også Watergate-skandalen startede som konspirationsteori.

Det mulige er ikke nødvendigvis det sandsynlige

Det er klart, at Google nødvendigvis influerer indholdsproducenterne, når søgemaskinen via en algoritme lader indhold figurere højt eller lavt på resultatsiderne.

Det giver sig selv, at når indeksering foretages af en maskine, vil indhold, der opfylder bestemte målbare kriterier have større chance for en topplacering. Det vil man spekulere i og indrette indlæg efter, hvad enten Google vil det eller ej.

Det er også klart, at Google i samarbejde med USA vil kunne øve semantisk og politisk manipulation, hvis de ønskede det – men kunne de gøre det uden, at nogen opdagede det? Ville de turde?

Findes der eksempler på, at politisk ukorrekte og uamerikanske sider rangerer lavere end deres modstykke.

Når vi ikke har adgang til Googles algoritme, er det selvfølgelig næsten umuligt at give eksempler. Det er ekstra brænde på konspirationsbålet.

En principiel forklaring på, hvordan Google kan manipulere sit indeks uden, at nogen går hen og opdager det, er dog altid mulig og skal være tilstede, før teorien bliver bare nogenlunde troværdig.

Som det ser ud i øjeblikket kan radikale muslimske hjemmesider gennem samme optimeringsprocesser rangere ligeså højt, som sider af og om det ægte Amerika?

Har du hørt noget andet?

At Google uddanner webanalytikere i at bruge deres platform – betyder heller ikke nødvendigvis hjernevask.

Hvordan foregår hjernevasken konkret?

Det kan vi sige, når vi taler om Scientology, men her står det hen i det uvisse.

At Google har så godt som monopol på software, vi bruger til analyse af brugernes adfærd, betyder heller ikke nødvendigvis manipulation.

Med hensyn til handel med targeting-segmenter, står det heller ikke helt klart i den kendte bloggers indlæg, at det ikke er Google, der sælger dem bag vores rygge.

Jeg kan ikke købe data om Restaurant Nonas hjemmeside af Google bag Redzipis ryg. Det drejer sig om interne aftaler. Begge parter her ret til at sige ’nej’.

De data, jeg kan købe, eller som jeg får ganske gratis af Google, kan jeg hente via Google Adwords Keyword tool. Her kan jeg taste url’en ind til sider på Nomas hjemmeside. Jeg kan se, hvilke nøgleord, siden bruger. Jeg kan se, hvor mange månedlige besøgende de forskellige nøgleord har, men intet konkret om trafik eller adfærd på Noma.dk.

Jf. det Google giver os, er der immervæk et godt stykke vej til at få fat i selve segmentet.

Indlæg sætter relevant fokus på datasikkerhed

Jeg har valgt at blogge om den kendte bloggers indlæg, fordi jeg synes, han har en god historie.

-          Respekt! Han er ved at undfange sin egen konspirations-teori. Det tager jeg hatten af for!

Men det er ikke kun det. Hans indlæg sætter fokus på nogle meget oversete datasikkerheds-problematikker.

-          Ville du lade nogen opsamle informationer omkring, hvad du laver i din stue?

Hvorfor bruger bankerne fx ikke Analytics? Er det for at være på den sikre side? Har de bestemte grunde?

Der har været meget fokus på høst af person-oplysninger i forbindelse med Facebook – hvorfor kigger ingen på Google?

Det er relevante spørgsmål også andre end bankerne kunne have gavn af at få besvaret. Det er fokus på datasikkerhed, der for mig at se er de væsentligste indspark. De mere konspirationsteoretiske aspekter er dog meget lækkert krydderi.

Hvad så med salg af dit segment?

Udgangspunktet – det, der tilsyneladende satte den kendte bloggers tanker i gang, var tilbuddet fra et teleselskab, som ville købe adgang til Pixel Dropping på hans sites, der har ’et par hundred tusind unikke besøg om måneden’.

Det bliver interessant (for mig) at se om der i umiddelbar fremtid hele tiden dukker reklamer op for mobiltelefoner med x-abonnement, hvor jeg kommer på Nettet – vel og mærke efter, jeg har besøgt den kendte bloggers sites.

Når den kendte blogger piller sine indlæg ned, tyder det på, at han ikke længere tror, der er tale om konspiration.

Eller også er han blevet en DEL af konspirationen !!

Hvad mener du om teorien? Har han ret? Kan der på een eller anden måde tages højde for mine indvendinger? Findes der andre?

Ved du i øvrigt noget om, hvorfor bankerne ikke bruger Google Analytics?

Kommenter gerne på indlægget.