Ny digter-kanal på Twitter: Storyhunter skaber for Forlaget Tab&Nar

Lær at skrive uden småfejl
17/01/2011
Hvorfor Vestas farer vild på sociale medier og vejen, de burde gå i stedet
28/01/2011
Lær at skrive uden småfejl
17/01/2011
Hvorfor Vestas farer vild på sociale medier og vejen, de burde gå i stedet
28/01/2011
Vis alle

Følg @PalePoets på Twitter og modtag hele og færdigredigerede digtsamlinger i din Twitterstrøm

Følg @PalePoets på Twitter og modtag hele og færdigredigerede digtsamlinger i din Twitterstrøm

Følg @PalePoets på Twitter og modtag hele og færdigredigerede digtsamlinger i din Twitterstrøm

CASE: Lørdag den 22.1 introducerede Storyhunter digter-kanalen PalePoets, der fra nu af findes på Twitter under adressen: www.twitter.com/PalePoets.

Det skete på Forlaget Tab&Nars litterære reception på LiteraturHaus. Anledningen var udgivelsen af Aleksander Sajins roman, ’Valter’s Notater’ og Christian Bonde Korsgaards digtsamling ’Over ukendte morgeners bro’.

Forlaget Tab&Nar står bag kanalen. De henvendte sig til os for at få hjælp til et koncept, der gør brug af sociale medier som platform for nye publikationer.

Resultatet blev en profil på Twitter. På PalePoets tweeter danske og udenlandske digtere hele og færdigredigerede digtsamlinger. Målene er:

1)       at give dig, som læser et skud god poesi i din Twitter-strøm

2)      at give dig, som digter mulighed for at nå en stadig voksende læserskare

3)      at give forlaget mulighed for at teste om potentielle udgivelser skaber reaktioner hos læserne, der kvalificerer værket til at blive trykt

4)      at give forlaget mulighed for at vække interesse om nye udgivelser – ikke ved at reklamere for dem, men gennem præsentation af værket i et gratis format

Nedenfor finder du min introduktion af profilen til Tab&Nars arrangement på LiteraturHaus. Først en introduktion af de nye udgivelser – dernæst af selve konceptet.

Følg PalePoets på Twitter her!

PalePoets ser dagens lys

–          (Oplæg d. 22.1. kl. 20.00 til Forlagets Tab&Nars reception på LiteraturHaus)

Allerførst vil jeg gerne sige tillykke til de to poeter, der i dag udgiver deres bøger. Jeg vil gerne starte med at et trefoldig leve for dem, for digtere generelt og for deres stakkels familier. … Er I klar? Lad mig høre! … En, to, tre HURRA…

Jeg har læst både Aleksander Sajins og Christian Bonde Korsgaards bøger uden at have læst dem færdig. Begge bøger er hverken vilkårlig, kedelig og halvdårlig digtning. Når jeg ikke har læst bøgerne færdig, skal det forstås sådan, at ordene er læst, men kun halvvejs fordøjet.

Dermed bliver Christian ikke kun den første digter, men den første skribent overhovedet i Danmark, der udgiver en bog via TwitterIsær Christians digtning har en form, som du ikke forstår lige med det samme. Det gode er, at den er skrevet i gloser, der huskes og spiller i hovedet på dig, indtil du begynder at finde en dybere mening.

Et eksempel er:

Dit navn – din sjæl – navnet på din sjæl!

Køb bøgerne!

Særligt Christian Bonde Korsgaard, som er én af de bærende kræfter bag Tab&Nar, vil jeg ønske tillykke med i aften. Han debuterer med bogen ’Over ukendte morgeners bro’, men har også allerede to’eren parat. Titlen er ’Mine fodspor henover himlen’.

Christian kunne have debuteret som 18årig. Han valgte så at trække den til de 34, men det kommer os kun til gode. Indtil videre har han skrevet to både velfunderede, smukke og modne digtsamlinger og lur mig om ikke, der følger en stadig strøm efter dem. Det virker som om, han har fundet sin stemme, og der kommer mange flere bøger i fremtiden.

I bør købe både Christians og Aleksanders bøger. De er pengene værd. Det kommer I også til at høre senere på aftenen, når forfatterne selv læser op.

Nu til sagen, der giver mig mikrofonen på den her fine aften.

Tab&Nar udgiver den første Twitterbog i Danmark

Det er ingen hemmelighed, at digtsamlinger, der sælger 500 eksemplarer betragtes som mega-succeser i Danmark. Det er ingen hemmelighed, at digtsamlinger ikke er det, der købes mest af her i landet.

I håb om at ramme en større læserskare, vække opmærksomhed omkring Tab&Nar og markere sig mere på Internettet var forlagets ide, at eksperimentere med en online udgivelse af Christians 2. digtsamling.

Hele tiden vokser skaren af Followers. Hele tiden bliver PalePoets en mere og mere attraktiv platform for publikationTil daglig har jeg firmaet Storyhunter. Vi arbejder med sociale medier og har sammen med Tab&Nar designet et koncept for Christians udgivelse nr. 2 – det vil sige ikke kun. Konceptet er designet for udgivelsen af en lang række fremtidige værker af danske og udenlandske digtere. Konceptet hedder ’PalePoets’. Det udfolder sig på Twitter, og findes under adressen: www.twitter.com/PalePoets

Sagen er, at Christians 2. digtsamling giver anledning til en digter-profil – eller snarere en kanal for digtning på Twitter. PalePoets styres af Tab&Nar, men ideen er, at også andre digtere efter aftale med forlaget bruger kanalen til at tweete hele og færdigredigere værker ud til følgerne.

Det første værk, der præsenteres er Christian Bonde Korsgaards ’Mine fodspor henover himlen’. Dermed bliver Christian ikke kun den første digter, men den første skribent overhovedet i Danmark, der udgiver en bog via Twitter.

Sådan fungerer Twitter

Twitter er et socialt medie ligesom Facebook. Forskellen er, at du kun har 140 tegn at udfolde dig på pr. indlæg (tweet), men også, at platformen egner sig til andet end privat networking.

På verdensplan havde Twitter 175.000.000 brugere i marts 2010. Tallet stiger med 300.000 nye brugere pr. dag. Ifølge The Blog Herald’s Infograhic tilbage fra april sendes i gennemsnitligt 1.244 tweets i minuttet fra Los Angeles, som er den mest tweetende by i verden. Tokio fører uden for USA. Her sendes 342 tweets i minuttet. Bemærk, at tallene er relativt gamle – tingene udvikler sig lynhurtig på platformen. (Læs mere om Twitter i mit indlæg ’Sådan bruger du Twitter i Danmark’)

Du skal ikke være ’venner’ med profilen, før du kan læse dens indlæg. Du skal bare søge på et emne, der interesserer dig, så dukker profiler op, der har noget at sige om sagen. Derefter trykker du ’Follow’. Fra nu af modtager du profilens tweets, så længere du finder dem interessante.

Twitter bruges helt klart mest til formidling af ekspertviden. Selv findes jeg på @tsp_storyhunter. Jeg tweeter om sociale medier og storytelling. Andre tweeter om aktiehandel, cykelsport, high-fi udstyr, økologiske gulerødder, vekselstrømsomformere, glasser og viskøse væsker – for ethvert subtilt emne finder du folk, der tweeter om netop det.

For enhver profil kan du også klikke dig ind og se, hvem der følger profilen. Sådan kan du danne dig et overblik over hele det community, som pågældende profil er en del af. Også derfor er Twitter et fremragende redskab for journalister og researchere generelt. Også derfor kan virksomheder bruge Twitter til at markedsføre sig overfor lige nøjagtig det segment, virksomheden vil have fat i.

Andre bøger på Twitter

Bøger er udgivet på Twitter før. Jeg læste for nylig om en forfatter, der havde skrevet sin selvbiografi. Med kun 140 tegn til sin rådighed, kunne han ikke rode sig ud i for lange passager uden, at de blev brudt op og delt i flere tweets. Ud kom både noget sjovt og hjerteskærende.

Oversat til dansk skriver han blandt andet:

–          Jeg havde min seksuelle debut som 9årig. Det var ikke mig, der planlagde den – derimod en dreng fra 8. klasse.

Formatet, de 140 tegn gør bog-eksperimentet spændende. Som digter, der udgiver på PalePoets, bliver du nødt til at skære til benet. Det er altid en god øvelse.

PalePoets bliver en mere og mere attraktiv platform for publikation

Som læser tilbyder PalePoets poetiske fragmenter i din twitterstrøm. Du kan klikke på tweeten og gå videre ind på selve kanalen. Her kan du læse værket i sin helhed.

Efterhånden som kanalen bliver mere populær og poesi-interesserede følger profilen, taler den til et større og større publikum og bliver et større og større aktiv for forlaget. Selvsagt bliver den også for digterne en større og større mulighed for at vække begejstring om værket.

Når Christian om nogle måneder har tweetet hele sin bog ind på kanalen, stopper den ikke med at sende. En anden digter tager ordet. De følgere, som Christian har erobret, taler digteren til i udgangspunktet. Som altid hjælper Tab&Nar med at redigere bogen. Vi hjælper digteren med at få followers blandt sine egne venner og kontakter og dem, han vil have skal interessere sig for værket. Hele tiden vokser skaren af followers. Hele tiden bliver PalePoets en mere og mere attraktiv platform for publikation.

Det overordnede mål er dermed at servere læserne for fantastisk poesi i respektives Twitterstrøm, men også at publicere digterne for en stadigt voksende kreds af læsere. PalePoets sætter desuden forlaget i stand til at tjekke om bogen, der kører lige nu, skaber reaktioner ude blandt læserne. Hvor mange gange RT’es (ReTweetes eller videre-sendes) passager fra bogen af læserne? Hvor mange nye followers skaffer det nye værk til kanalen? Det er parametre, der giver Forlaget indikation på, om bogen er rentabel at udgive også som tryksag.

Sidst, men ikke mindst kan forlaget bruge kanalen til at promovere allerede udgivne værker. Formatet er ringere end selve tryksagen. Det er klart en anden oplevelse at læse bogen på papir. Ikke desto mindre bliver PalePoets-udgaven en teaser for udgivelsen. Kan du lide tweets fra værket, får du også større incitament til at købe bogen.

God aften og mikrofonen til et koncept, der ligner Nomas

Når det er sagt, var det alt fra mig. Jeg vil hermed ønske jer en god aften, sige god fornøjelse med Christian og Aleksanders ord, som her i aften læses op af forfatterne selv.

Den første på scenen er Christian Korsgaard, som læser op af ’Over ukendte morgeners bro’. Tænkt på samlingen som på Restaurant Nomas nordiske køkken. Det er den danske natur, årstiderne, kærligheden – de råvarer, der findes i vores umiddelbare nærhed, som kunstneren kreerer af og fodrer jeres sanser med.

Tak for jeres tid og rigtig god fornøjelse!

Af Torben Slot Dabelsteen
Af Torben Slot Dabelsteen
Torben er journalist & cand. mag. i filosofi & etnologi. Til dagligt arbejder han som tekstforfatter med produktion af indhold til nettet. Desuden specialiserer han sig i SEO, PR & Content Marketing.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.