Aktivt og passivt sprog – ultimativ skriveguide til brugen af verber

Indskudte sætninger - dårlig læservenlighed trætter
Indskudte sætninger: dræb dem!
02/09/2014
Skab værdifulde links gennem oversprings-handlinger
17/08/2015
Indskudte sætninger - dårlig læservenlighed trætter
Indskudte sætninger: dræb dem!
02/09/2014
Skab værdifulde links gennem oversprings-handlinger
17/08/2015


Brug dine verber, så teksten lever i læserens fantasi

 

Verber eller udsagnsord udtrykker handlinger, tilstande, holdninger og udtalelser i dine sætninger.

Når de optræder, danner læseren billeder af bevægelse i sin fantasi. Uden bevægelse er der kun de kolde facts tilbage – intet drama, ingen spænding, tragedie eller komedie.

Verberne puster liv i dine tekster, fordi de fortæller, hvordan historiens karakterer handler. Derfor er verberne vigtige og derfor tages de under behandling i stort set alle skriveguides, jeg har læst. Se citater nedenfor.

Men 2 ting:

Der findes…

  1. Aktion-verber, dvs. udsagnsord, der er mere handlingsmættede end andre – ord, som bevæger sig mere, når du læser dem
  2. Aktive og passive verber (ikke at forveksle): Som regel kan du bruge de samme verber på 2 måder: i en aktiv og passiv form. Den aktive er lettest at afkode for læseren. Den er også mere bevægelig og dramatisk

Og netop her kommer de forskellige skriveguides til kort. Alle anbefaler de et aktivt sprog, men man skelner ikke klart mellem 1 og 2. Nogle snakker kun om aktion-verber. Andre kun om aktive verber. Nogle blander 1 og 2 sammen, mens de taler om et aktivt sprog.

Det kan forvirre den lærevillige skribent. I jagten på et mere levende sprog begynder man at formulere sig uhensigtsmæssigt, bruge sproget på en måde, der ikke har nogen egentlig skriveteknisk grund. Det skal denne artikel rette op på.

På forhånd advarer jeg om, at artiklen er temmelig lang. Stoffet er også lidt teknisk og tungt, men hvis du har tålmodigheden og gerne vil lære, får du indsigt i nogle af sprogets vigtigste virkemidler.

… Såååå hent en kop kaffe. Sæt dig godt til rette og læs, hvordan du skal bruge dine verber, når målet er at skrive en tekst, der lever.

Skriveguides aktivt sprog

Alle skriveguides siger det: ‘Brug stærke verber, der viser faktiske handlinger’!

Brug aktion-verber – verber, der lever i læserens fantasi

Den såkaldt systemisk funktionelle lingvistik giver os nogle redskaber til at udskille verber, der skaber fremdrift, spænding og drama.

I gennemgangen, jeg starter nu, henholder jeg mig til Per Sallings artikel, Passivt sprog og aktivt sprog. Læs den for flere detaljer.

Kort sagt kigger man på verber som udtryk for handlinger og inddeler dem i 4 procestyper:

Funktion i sproget

Type

Proces

Eksempler

Sætnings-eksempler med aktivt udsagnsled

Fysiske handlinger (eller handlinger, der resulterer i fysisk forandring)

Materielle udsagnsord

gøre-, ske- og adfærdsprocesser

løfte, skabe, lede, udvikle, bære, tiltrække

Manden kører bil

Vi sorterer vores byggeaffald med henblik på genbrug

Forhold og tilstande

Relationelle udsagnsord

være-, blive- og have-processer

være, få, angå, give, løbe, føre til, bygge (på)

Vores samarbejdspartnere forbliver loyale

Vi fokuserer på at minimere brugen af el, olie og gas til opvarmning.

Talehandlinger (udtalelser)

Verbale udsagnsord

Meddelelses-processer

henvende sig, tilbyde, fortælle

Han fortæller om aktivt sprog

Vi beder dig udfylde formularen nedenfor

Holdninger

Mentale udsagnsord

tænke-, føle-, sanse-, beslutte- og ønskeprocesser

håbe, regne med, stræbe efter, vide, tænke, bede (om), nyde, vælge

Han håber det bedste

Som virksomhed ønsker vi at være kendt for vores gode købmandskab

Klik for mobilversion – Bearbejdet med udgangspunkt i Per Sallings artikel, Passivt sprog og aktivt sprog

Når du inddeler verberne i procestyper, får du en bedre fornemmelse for, hvor aktionmættede de er.

Du ser, at der ikke er så meget bevægelse i verber, der betegner mentale processer, som i egentlige handlinger, der skaber forandring i det fysiske rum:

Eks. #1

‘Han håber (mental tilstand) det bedste’

‘I dette øjeblik troede hun på kærligheden’

‘Hun føler sig misforstået’

Vs,

’Han løber (fysisk handling)’

’Vi sorterer vores byggeaffald’

’Han førte kniven op under hagen på tyven’.

Det samme gælder for relationelle og verbale udsagnsord:

Eks. #2

‘Han var (tilstand) træt af at føle sig truet i sit hjem, sagde (udtalelse) han, da han fortalte (udtalelse) politiet om episoden med indbrudstyven’.

Vs. 

’Jeg stod (tilstand) bag døren, da tyven trådte (handling) ind i soveværelset. Jeg gled (handling) ind bag ham, førte (handling) kniven op under hans strube og bad ham (udtalelse) slippe kobenet’.

Den første sætning er mere neutral og stillestående end den anden, som viser episoden handling for handling.

1. råd til brugen af verber bliver, at du skal prioritere udsagnsord, der udtrykker fysiske handlinger eller rettere: handlinger, der på den ene eller anden måde påvirker ting i det fysiske rum.

De giver mest liv til teksten.

Sprogj-ungløren aktiv passiv

Aktive og passive verber

De fleste verber, der hører ind under de 4 procestyper, kan bruges på 2 måder – enten i aktiv eller passiv form.

Aktiv-formen gør teksten lettere at forstå. Formen gør verbernes bevægelse tydeligere for læseren.

Aktiv- og passivformen ligger i sætningens udsagnsled og grundled.

  • I aktiv-formen er det grundleddet, der udfører handlingen, mens udsagnsleddet bestemmer, hvilken type af handling, det drejer sig om
  • I passiv-formen er grundleddet genstand for handlingen, dvs. handlingen ‘gør noget’ ved grundleddet. Udsagnsleddet bestemmer igen, hvilken handling, der udføres

Her er nogle eksempler på aktive og passive sætninger i simpel og mere kompliceret form:

Eks #3

Aktiv sætning (hvor grundleddet er udgangspunkt for en handling):

Manden kørte herfra i bil

Manden er kørt herfra i bil

Vs.

Passiv sætning (hvor grundleddet er genstand for handlingen):

Manden køres herfra i bil

Manden bliver kørt herfra i bil

I det aktive eksempel er ’manden’ sætningens grundled. Manden gør noget. Manden kører bil.

I passiv formen gør manden ikke noget. Han er genstand for handlingen. ’Noget’ bliver gjort mod ham. Han køres eller bliver kørt, altså er sætningen passiv.

Eks #4

Aktive sætninger:

Vi risikerer, at aktien falder og at investorerne sælger ud

Risikoen for aktiefald og frasalg blandt investorerne hænger over os

Risikoen for aktiefald og frasalg blandt investorerne vil hænge over os

Vs.

Passive sætninger:

Risikoen for aktiefald og frasalg blandt investorerne bliver overhængende (for os)

Risikoen for aktiefald og frasalg blandt investorerne vil synes overhængende (for os)

Risikoen for aktiefald og frasalg blandt investorerne er blevet overhængende (for os)

I den første aktivform handler alle sætningens grundled, nemlig ’vi’, ’aktien’ og ’investorerne’. Verberne fortæller, hvordan grundleddene handler: Vi risikerer… aktien falder… investorerne sælger

I de to næste aktivformer handler sætningens ene grundled også: Risikoen hænger… Risikoen vil hænge…

I passiv-formenerne har sætningerne 2 grundled, nemlig ’Risikoen’ og ’frasalg’. Når de enten ’bliver’, ’vil synes’ eller ’er blevet’, bliver der handlet imod grundleddene og sætningerne er passive.

Eks #5

Mellemting:

Risikoen er blevet overhængende for, at aktien falder og investorerne sælger ud.

Den første del af sætningen er passiv (er blevet). ’Risikoen’ forårsager eller gør ikke noget. Derimod har noget gjort risikoen overhængende. Den sidste del af sætningen er stadig aktiv (aktien falder / investorerne sælger), dvs. aktien forårsager et fald, ligesom investorerne forårsager frasalg.

Hvem gør hvad og hvad gøres mod hvem?

Aktiv- og passiv-formen af verber kan bruges i flere grammatiske tider:

aktiv-passivt-sprog-verber

Klik for mobil-version eller større billedeBearbejdet med udgangspunkt i skema på http://hobugt.dk/ordbog/grammatik/udsagnsord.htm.

 Passiv og aktiv bydemåde?

Jeg har researchet en del for at finde ud af om sætninger i bydeform kan være aktive eller passive. En sætning som ’Deltag i konkurrencen og vind fine præmier’ har mig bekendt ikke noget udsagnsled og grundled. Man finder i hvert fald ikke udsagnleddet ved at sætte ’at’ eller ’jeg’ foran ordet og grundleddet ved at svare på det spørgsmål, som ’hvem’ eller ’hvad’ + verbum stiller.

Sætningerne: ’At / jeg deltag’ og ’Hvem / hvad deltag’ giver ingen mening.

Flere steder på nettet siger man, at sætningen har implicitte udsagnsled og grundled. Dét sætningen implicit siger, er ’Du bør deltage i konkurrencen og vinde fine præmier’. I sætningen vil handlingen udspringe fra grundleddet – altså er sætningen aktiv.

Spørgsmålet er om man ikke ligeså godt kan oversætte sætningen sådan her: ’Du opfordres til at deltage i konkurrencen og vinde fine præmier’. Her er grundleddet genstand for handlingen – altså er sætningen passiv.

Hvis du kender noget til sagen, må du meget gerne kommentere!

Aktive verber giver sprog, der er lettere at forstå

I passiv form stiller sætningen større krav til læseren. Udsagnsleddets handling udgår ikke fra grundleddet. Derimod går den ud over grundleddet og kun ud fra konteksten ved vi, hvem der udfører handlingen.

I sætningen ’manden kørtes herfra i bil’ er det uklart, hvem der kører bilen. Det kan være bilen selv, som i Knight Rider, Transformers eller Steven Kings ‘Christine’. Det kan være personale fra sindssygehospitalet, mandens kone eller andre. Hvem det er, må vi tænke os til.

–    Brug ekstra hjernekapacitet på mig. Ellers vil du ikke forstå mig, siger den passive sætning.

Kravet er overkommeligt i simple sætninger. I mere komplekse bliver det unødvendigt svært for læseren. Fat fx denne her:

Eks. #6

Følgende dokumentation kræves typisk i skadetilfælde: Lægeerklæring, journalkopi eller anden dokumentation for sygdom eller tilskadekomst fra behandlende læge eller hospitalet på destinationen.’

Døm selv, om sætningen bliver lettere at forstå, hvis vi formulerer den aktivt:

Eks. #7

I tilfælde af skade kræver vi typisk følgende dokumentation: En lægeerklæring, journalkopi eller anden dokumentation for sygdom eller tilskadekomst fra den læge eller det hospital, der behandler dig på rejsemålet.

Passiver er gode til bevidst vildledning i salgs- og handelsbetingelser, i forsikringspolicer og alt muligt andet juridisk materiale. Gad vide, hvor meget ekstra-arbejde bestanden af advokater får, fordi mange lovtekster bruger mange passiver?

Når du i aktiv-formen direkte får at vide, hvem eller hvad der forårsager den handling, som udsagnsleddet udtrykker, bliver sætningen lettere at forstå for læseren.

Samtidig bliver teksten mere nærværende.

Selv, når man skriver om stilhed, får den bevægelse ved brug af de rette verber i aktiv form. Tag fx denne passage fra T. S Elliots ’Four Quaters’:

The stillness, as a Chinese jar still

Moves (aktiv) perpetually in its stillness.

Not the stillness of the violin, while the note lasts (aktiv),

Not that only, but the co-existence,

Or say that the end precedes (aktiv) the beginning,

And the end and the beginning were (aktiv) always there

Before the beginning and after the end.

T. S.. Eliots levende aktive sprog

T. S. Eliot (1888 – 1965)

Det aktive og inaktive grundled eller subjekt

Specielt udsagnsled, der udtrykker fysiske handlinger, virker mættede med aktion på læseren. Men det er ikke kun udsagnsleddets type af handling, der bestemmer, om sætningen lever. Dets forhold til grundleddet har også betydning.

Hvad enten det aktive udsagnsord udtrykker holdninger, talehandlinger, tilstande og relationer eller fysiske handlinger, har de altid en synlig aktør. Der er altid et grundled eller et subjekt, der udfører.

Det kan være en aktør i overført betydning: ’Sneen daler over Gammelby!’ eller ’finanskrisen presser prisen på byggeri’. Det kan også være mennesker eller andre væsener med bevidsthed, vilje og evne til at handle: ‘Postbuddet kom forbi med et brev’, ’Hunden bed postbuddet’.

Dermed kan udsagnsled også inddeles efter deres ’agentiv’ eller agent.

  • Middel-agenten bruges, når processen forløber, uden at nogen egentlig får den til det: ’Sneen daler… ’, ’tiden løber’, ’finanskrisen trykker’.
  • Effektiv-agenten bruges, når nogen effektuerer processen: ’Manden kører bil’, ’Løven brøler’, ’Vi leverer det bedste match mellem pris og kvalitet’.

Man kan næppe sige, hvilken agent, der skaber de klareste billeder hos læseren, men selvsagt bliver teksten mere anonym og upersonlig, des mindre du bruger effektiv-agent.

Middel-agenten kan udmærket bruges til at skabe stemning, atmosfære og univers i teksten, men husk, at du typisk skaber fremdrift gennem en ‘virkelig’ aktør – et levende væsen, der ‘gør noget’.

Det er her, du som læser bedst kan identificere dig. Her forstår du mest umiddelbart helte og banditter.

Hvad sker der, når vi ser bort fra aktøren?

Mange videnskabelige og faglitterære værker ser fuldstændig bort fra handlende personer. De er skrevet, så du kan bruge dem, når du søger fakta eller metode. Deres rene objektivitet giver dem deres informationsværdi. Vi kan stole på dem, som vi stoler på, at jorden er rund, fordi personer ikke blander sig i den viden, de formidler. Objektive fakta eksisterer uafhængigt af personer, der tilfældigvis handler på bestemte måder. Videnskabelige afhandlinger formidler dem sådan. Men indtil du finder dine fakta, er værkerne altid kedelige at læse – og når du finder, lægger du bogen bort eller klikker videre.

En god historie derimod bruger flere virkemidler end netop fakta til at give teksten fremdrift og få læseren til at læse videre. Det gælder uanset, om historien har et litterært, journalistisk eller kommercielt formål.

Enhver god historie har en hovedperson. I de fleste kommercielle tekster er kunden hovedpersonen. Ligeledes har journalistikken, romanen, novellen og filmen sine hovedpersoner. Det skal genrerne have for at rive publikum med. Når du bruger effektiv-agent, fremhæver du tekstens hovedpersoner og gør dramaet en tjeneste.

Konklusion

Nu nærmer vi os en indsigt i, hvordan du bør bruge verberne i dine tekster, når sigtet er at få teksten til at leve.

Benyt en høj frekvens af

  1. Aktion-verber
  2. Aktive verber
  3. Sætninger med effektiv agent som grundled

Eks. #8

Skriv ikke
’Du opfordres til at deltage i vores konkurrence, hvor du kan vinde lækre gadgets’
Skriv:
’Deltag i konkurrencen og vind lækre gadgets’

Skriv ikke:
’I vores virksomhed opfattes det som en selvfølge, at en aftale er en aftale og at løfter holdes.’
Skriv:
’Hos os er en aftale en aftale. Vi holder, hvad vi lover. Stol trygt på det’

Skriv ikke:
’Grundlagt af Kaptain Peter Mærsk Møller og søn, hvis første skib blev købt i 1904’
Skriv:
’Kaptain Peter Mærsk Møller og søn grundlagde virksomheden i 1904, da de købte deres første skib’

Selvfølgelig er verberne kun én ingrediens. Hvis du vil skrive en tekst, der bliver levende for målgruppen og ‘rammer dem’, må du også beherske disposition og struktur, direkte tale, brugen af adjektiver og andet, der angår opbygning af den ’gode sætning’, takt, tone osv. osv..

Der findes faktisk også undtagelser til rådet om at bruge aktivt sprog. Mere eller mindre bevidst vildledning er een af dem, men passiver kan være hensigtsmæssige flere steder – især, når du skriver til nettet. Det vil du læse om i mit næste indlæg.

I dette håber jeg at have bidraget lidt til din sprogbevidsthed. Kommenter gerne, hvis du har ris, ros, pointer, jeg har overset eller glemt.

Ærlig talt synes jeg nok, at nogle af mine eksempler kunne blive bedre. Hvis du har ideer til dem – eller eksempler, der modviser mine påstande – må du straks kommentere.

Tak for tålmodigheden.

Citater

“… verbs are at the center of gravety of the active image, a fact that echoes the iron rule of structure that stories must be told in terms of action.”
Writing for Story, John Franklys, s. 178 – Skriveguide til non-fiction og noveller

“Læseren foretrækker altid aktive og handlingsbærende sætninger, der viser forløbet, fordi grundleddet er udfyldt. Passive sætninger er ofte usynlige og har den ulempe, at journalisten med grammatikken i hånden, kan tillade sig at stryge oplysninger om, hvem der handler.”
Journalistens Sprog, Ebbe Grundwald, Gert Smidstrup og Hans Weirup, s 101. Skriveguide til journalister

“The writer who seeks to animate will automaticly avoid most flappy, passive constructions and write more vigourously. In describing the Williston Basin, he will not write that ‘on the plane are gas-processsed plants that look like silver spiders’. Instead he writes ‘gas-possed plants squat like silver spiders on the plain’. That’s shorter, too.”
The Art and Craft of Feature Writing, William E. Blundell. Skriveguide til feature-artiklen

“Active verbs, particular in the imperative, can make an article more hands on. … Certainly, don’t have a major article without explicit action items.”
The Online Copywriter’s handbook, Robert W. Bly, s. 242. Skriveguide til webtekster.

Til top

Af Torben Slot Dabelsteen
Af Torben Slot Dabelsteen
Torben er journalist & cand. mag. i filosofi & etnologi. Til dagligt arbejder han som tekstforfatter med produktion af indhold til nettet. Desuden specialiserer han sig i SEO, PR & Content Marketing.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.