Skab værdifulde links gennem oversprings-handlinger

Aktivt og passivt sprog – ultimativ skriveguide til brugen af verber
22/10/2014
Derfor bør du SSL-sikre din side i 2017
10/03/2017

GÆSTEINDLÆG: Som indehaver eller SEO-nørd står du over for en svær opgave, når du skal bygge din hjemmesides linkprofil op af værdifulde og unikke backlinks. Man kan sidde i timevis uden egentlig at komme nogen vegne, hvilket fører til forskellige overspringshandlinger som fx nyhedslæsning. I dette gæsteindlæg får du Patrick Westphal Larsens opskrift på, hvordan du bruger dine sidespring konstruktivt, laver backlinks og ikke mindst undgår at spilde tiden.

 

I dette indlæg vil jeg præsentere en metode til den form for linkbuilding, der også kaldes newsjacking. Det vil ske med udgangspunkt i en case, der gav mig et link fra finans.tv2.dk. Hele arbejdet varede blot 3 timer, hvilket er centralt for metoden. Brug den til at skabe værdifulde links – ja, man kunne næsten sige – på andres bekostning!

NewsJacking Case: Sådan skaber du værdifulde links på andres bekostning.

Hele casen startede en sen eftermiddag i foråret, hvor jeg var løbet tør for ideer og kreativitet i forhold til linkmuligheder for et site, jeg arbejdede på. Jeg sad derfor, som så mange gange før og læste nyheder. Her faldt jeg over en artikel fra Berlingske, som satte fokus på “Danmarks Top 100 Business Talenter”.

I artiklen fik du mulighed for at læse om talenternes baggrund, karriere, alder og fagområde – og det fandt jeg ganske interessant.

– Gad vide hvilken branche og karrieremæssig baggrund, der klarer sig bedst? tænkte jeg.

Min første indskydelse var, at folk fra CBS ville være overrepræsenteret og at den bedste business baggrund måtte være en finansiel karriere – men det viste sig at være helt ved siden af.

En hurtig gennemgang viste derimod, at det langt fra var folk fra den finansielle sektor, der figurerede mest på listen.

– Det er der nyhedsværdi i, mente jeg.

– Der må være andre end mig, der sidder med samme fordomme om, hvordan du kommer til tops i erhvervslivet?

Samtidig så jeg, at der kunne være et godt link til mig i historien – og jeg begyndte på en mindre undersøgelse, som jeg hurtigt stykkede sammen til en grafik. Efter blot en time var dette resultatet: Undersøgelse af “Danmarks Top 100 Talenter”.

Undersøgelsen viste, at størstedelen af talenterne kom fra Københavns Universitet og havde en baggrund som leder.

Undersøgelsen i sig selv er hverken flot eller som sådan veludført, men den opsummerer artiklen kort og præcist fra en anden vinkel (newsjacking). Centralt for undersøgelsen var, at den kun tog lidt over en time at lave.

Jeg samlede herefter en liste på omkring 50 journalister, som jeg mente kunne være interesseret i undersøgelsen. Jeg skrev en kort pressemeddelelse og sendte den til journalisterne.

Umiddelbart var responsen positiv, men i løbet af aftenen faldt mine forhåbninger, da jeg ikke fandt artikler, der brugte mit indhold på nettet.

Morgenen efter Googlede jeg igen min historie. Pludselig var den der – og dér var også linket!

På bare 2 – 3 timers arbejde, havde jeg skaffet mig et link på finans.tv2.dk. TV2 skrev denne historie på baggrund af Berlingskes artikel og min undersøgelse. Til gengæld fik jeg et link i bedste kvalitet med en DA (Domain Authority) på hele 73!

Siden har jeg selv og flere af mine kolleger brugt metoden i forskellige brancher. Metoden virker i den grad!

Kort sagt tyvstjæler du andres ideer og grundarbejde. Du indarbejder din egen vinkel (og links) og sender historien ud som din egen.

[NOTE FRA REDAKTØREN:
…Og husk, der er ikke noget moralsk forgjort i metoden. Alverdens store aviser brygger fx hele tiden videre på historier fra den største af dem alle, nemlig New York Times.Disse afkog vidner om kvaliteten af N Y Times. De bragte jo historien først!]

Men er det så simpelt, som det lyder?

Det korte svar er nej!

En række kriterier har hver gang været opfyldt, når jeg har haft succes med newsjacking som linkbuilding. Herunder uddyber jeg metodens enkelte trin:

De forskellige steps:

  1. Udvælgelse af idéen
  2. Udarbejdelse af idé og pressemeddelelse
  3. E-mail lister
  4. Opfølgning
[NOTE FRA REDAKTØREN:
Patrick brugte præcis den metode, han beskriver her, da han pitchede dette indlæg til Storyhunter.dk. Jeg syntes, historien var god og godt struktureret. Jeg fandt enkelte stave- og slåfejl. Jeg har også redigeret en del i Patriks sætninger for at præsentere hans tanker lidt mere tydeligt – men det har kun gjort historien bedre. Og hvad kan du forvente, når du sender en historie til et eksternt medie, der har taget 3 timer at lave.Alt i alt har jeg sandsynligvis brugt lige så lang tid på at redigere og sætte artiklen op, så den passer til Storyhunter, som Patrik har brugt på at skrive den og korrespondere med mig. Men sådan er game’et – og folk, der publicerer, kridter som regel gerne skoene, når historien er god]

1. Udvælgelse af idéen

Det vigtigste og mest centrale aspekt af metoden finder du her. Hvis du fejler her, undgår du ikke fiasko.

Måden, jeg udvælger idéer på, er, at jeg i mine naturlige pauser undersøger de forskellige nyhedsmedier for potentielle historier.

Hvis der på dagen ikke findes oplagte muligheder, dropper jeg helt at forsøge.

Du kan ikke lave et godt spin off på enhver nyhed. Hold derfor øjnene åbne til, den rigtige viser sig. Hav sites, du arbejder på, i baghovedet, når du læser på nettet og slå til, når historien viser sig.

Lad det komme naturligt til dig. Her taler jeg af erfaring.

Når du vælger en ide, er du også nødt til at tænke på, hvor unikt dit indhold i virkeligheden er. Hvis ikke, det har linkværdi, så linker medierne heller ikke til dig. Hvis dit indhold alene er med til at give journalisten en god ide og ikke på anden måde bidrager med noget til den artikel, som mediet ender med at publicere – så linker mediet ikke til dig – og hvis de er rigtig frække, får du ikke engang en mention.

– Dit indhold må være unikt – som min lille infografik var det. Det må have linkværdi. Ellers spilder du tiden!

En nem vej til at skabe linkværdi er gennem brugen af simple grafikker, tabeller og andet, der opsummerer tingene visuelt.

Hovedreglen for mig, i forhold til udvælgelse af idéen, er, at den umiddelbart præsenterer sig selv for mig – og at det indhold, der kommer til at knytte sig til historien, skal være unikt og værd at linke til (og få mentions på).

2. Udarbejdelse af Idé og pressemeddelelse

Også et yderst vigtigt trin.

Så længe læseren kan gennemskue ideen med dit indhold og så længe, det er unikt og giver linkværdi, behøver den håndværksmæssige side af sagen ikke at være af speciel høj kvalitet. Dvs. du behøver ikke at have et team af grafiske designere til at sætte den infografik op, som dit team af statistikere har brygget sammen i deres afdeling.

Det vigtigste er, at ideen kan formuleres og sendes ud på omkring 2 – 4 timer – alt efter potentialet for links. Sandsynligheden for links er trods alt relativt begrænset. Man bør ikke investere mere end 2 – 4 timer i udgangspunktet.

Det skal altså være muligt at

  1. indsamle relevante data og viden
  2. udarbejde grafik, tabel eller andet unikt og linkværdigt indhold
  3. skrive selve blogindlægget eller pressemeddelelsen

Alt på omkring 3 timer.

På denne måde sikrer man sig, at man ikke investerer for mange ressourcer i noget, der ikke kommer til at flyve.

3. E-mail lister

Min erfaring viser, at maillister er ufattelig vigtige. Årsagen er, at de forskellige journalister umiddelbart har forskellige interesseområder. På samme tid er det også min erfaring, at man ikke opnår noget som helst ved at sende pressemeddelelser ud til de forskellige nyhedsmediers nyhedsmails.

Du bør målrette dit outreach til specifikke og nøje udvalgte journalister, der arbejder med lige den slags historier, som din idé lægger op til.

Jeg samler typisk mellem 50 og 100 kontakter i et Excel ark. Her holder jeg styr på navne, mails, telefonnumre og eventuelle noter eller unik tekst, som jeg vil bruge i mit outreach på den pågældende historie. Sådan har jeg fået den bedste hitrate med mit arbejde.

4. Opfølgning

Opfølgning kan på mange måder være afgørende for, hvorvidt du får dit link eller ej. Dem, der bruger din artikel, linker ikke altid frivilligt, hvorfor man er nødt til at tage kontakt til journalisten.

Der er forskellige tilgange til, hvordan man gør – også når mediet har en linkpolitik, der generelt forbyder udgående links til sites i det private.

Derudover kan der være journalister, der har givet udtryk for interesse i din artikel, men som ikke får gjort noget ved den. Her er det vigtigt, at du kontakter journalisten, så en god historie ikke bliver glemt.

Når en journalist så har valgt at bruge din artikel, er det centralt, at du noterer det, dvs. fører journalisten over på en ekstern liste. Nu har du jo skabt en god kontakt, hvor der også næste gang burde være mulighed for succes.

Newsjacking: Stjæl og byg om

Stjæl og byg om, så meget du vil, men husk at henvise til dine kilder. Det er journalistisk praktis

Opsummering

Det kan være svært at lave et præcist facit for, hvordan du laver Newsjacking. Dette er mit bedste bud:

  • Ideen skal ikke være søgt, men derimod præsentere sig naturligt.
  • Ideen skal kunne udarbejdes hurtigt og præcist (2 – 4 timer).
  • Der skal være linkværdi i artiklen (grafik, tabeller eller anden opsummering).
  • Du skal have en grundig og præcis mailliste og husk at følge op på dine pressemeddelelser.

Herfra har jeg kun at ønske alt mulig held og lykke i jagten på nye links. Jeg svarer meget gerne på kommentarer og spørgsmål under indlægget. Bare brug kommentarfeltet.

 

Artiklen er udarbejdet af Patrick Westphal – Ekspertvalg.dk – i samarbejde med Torben Slot Dabelsteen, storyhunter.dk.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *